Åbent Hus i 11 limousinebesætninger

Kom ud til bedrifterne og oplev Limousine-kvæget. 11 besætninger slår dørene op fordelt på to lørdage, nemlig 25. januar og 1. februar.

Traditionen tro afholder Dansk Limousine Forening åbent hus i en række limousinebesætninger fordelt over hele landet.

I alt 11 besætninger, der varierer i størrelse fra 5 til ca. 74 moderdyr, slår denne gang stalddørene op for besøgende, oplyser Dansk Limousine Forening i en pressemeddelelse.

Arrangementet er fordelt på to lørdage:

  • I område Midtjylland, på Fyn og på Sjælland:  lørdag den 25. januar 2020 kl. 10-16
  • I område Nordjylland og område Sydjylland:  lørdag den 1. februar 2020 kl. 10-16
  • Navne og adresser på åbent hus værterne er vist i faktaqboksen

Alle interesserede, herunder også forbrugere, er meget velkomne til at besøge besætningerne.

De 11 værter vil vise rundt og fortælle om deres dagligdag med kødkvæg, og om hvorfor de hver især valgte netop limousineracen, der stammer fra Frankrig og er den mest udbredte kødkvægrace i Danmark.

Ved åbent hus arrangementerne kan landmænd hente inspiration og udveksle erfaringer i stor stil, for ikke to besætninger er ens, og limousinehold kan gribes an på mange måder.

Der er noget at komme efter både for dem, som søger inspiration til arbejdet med dyrene i dagligdagen, for dem som ønsker inspiration til avlsarbejde eller byggeri, og for dem som overvejer at starte op med limousiner helt fra bunden af.

Forbrugerne kan se hvorledes passionerede landmænd passer de limousiner, der i sidste ende giver oksekød i særklasse til kvalitetsbevidste forbrugere.

Faktaboks

Åbent hus hos 11 Limousine-besætninger

Sjælland, 25/1-2020:

  • Sløsse Limousine, v/ Helga Sødergren, Egholmvej 36, 4880 Nysted
  • Bakkemosegård Limousine, v/ Jonas Henriksen, Ravnsborgvej 31, 4943 Torrig

Fyn, 25/1-2020:

  • Østergaard Limousine, v/ Bjørn Østergaard Nielsen, Sulkendrupvej 19, 5800 Nyborg
  • Krogens Limousine, v/ Simon og Flemming Smidt, Tivekrogen 9, 5863 Ferritslev

Nordjylland, 1/2-2020:

  • Østergaard Limousine, v/ Lars Østergaard, Krogsdamvej 68, 9352 Dybvad
  • Hedens Limousine, v/ Ole Winther Jensen, Hedelundsvej 70, 9870 Sindal

Midtjylland, 25/1-2020:

  • Søvang Limousine, v/ Niels Åge Frandsen, Sortehøjvej 18, 8850 Bjerringbro
  • Orla Libach Pedersen, Hammelvej 147, 8870 Langå
  • Tjærbæk Limousine, v/ Henrik Schou Kristensen, Tjærbækvej 5, Houlbjerg, 8870 Langå

Sydjylland, 1/2-2020:

  • Frøstrup Limousine, v/ Egon Høgedal, Frøstrupvej 71, Lunde, 6830 Nr. Nebel
  • Preben Hallum Hansen, Vr. Kærupvej 33, 6851 Janderup

Besætningerne vil snarest blive præsenteret under NYHEDER på Dansk Limousine Forenings hjemmeside www.dansklimousine.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.