Årets RDM-tyr: Afprøvningen var langt bedre end genomisk test
Årets RDM-tyr fik en middelmådig genomisk test. Men i praksisafprøvning viste tyren sig langt bedre.

RDM-tyren VR Froerup er et godt bevis på, at man ikke nødvendigvis skal kassere en tyr, selv om den genomiske test viser, at tyren ikke er meget mere end middelmådig.

Da tyren, som er opdrættet af Line og Ole Nielsen fra fynske Frørup, fik en genomisk test, var resultatet ikke et, som gav hverken opdrætter eller VikingGenetics forventninger om, at tyren var noget ganske særligt.

Men da resultaterne fra afprøvningen begyndte at ticke ind tog tyren et kvantespring i forhold til sin avlsværdi og peakede ved et NTM på +42. Tyren, som er født i 2015, har netop nu et NTM på +34.

Den flotte præstation af VR Froerup gjorde, at tyren i denne uge blev hædret som årets RDM-tyr.

Der er indtil videre solgt 7.250 doser konventionel sæd og 379 doser kønssorteret sæd. Af disse er 1.687 doser konventionel sæd solgt til eksport.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.