Årets unge landmand giver op: Begærer sig konkurs

Det er under et år siden, at Bart Pelgröm stod på talerstolen under delegeretmødet 2015 for at få overrakt prisen som Årets unge landmand.

Knap to år efter overtagelsen af kvægejendommen ved Arnum i Sønderjylland, har den 22-årige Bart Pelgröm valgt at sige stop. En konkurs, som JydskeVestkysten omtaler i dag, mandag.

Bart Pelgröm indgav torsdag en egenkonkursbegæring til skifteretten i Sønderborg.

Bart Pelgröm har ikke ønsket at medvirke til et interview med Landbrugsavisen.dk om konkursen.

Da Bart Pelgröm blev valgt som Årets Unge Landmand i 2015 havde han 280 køer og drev 220 hektar. Han købte Bjørnhedegaard, imens han læste til agrarøkonom, og han tilskriver sin fars støtte og rådgivning, at han i en ung alder fik mulighed for at etablere sig som mælkeproducent.

I LandbrugsAvisens portræt fortalte Bart Pelgröm, at det var et konkursbo, han overtog for to år siden. Derfor var vedligeholdelsen ikke helt i top. På gården virkede malkerobotterne ikke efter hensigten og Bart måtte i starten op flere gange om natten, fordi robotterne meldte fejl, og det blev han så træt af, at han lidt under to måneder efter overtagelsen smed dem ud. I stedet besluttede han sig for at bygge til med malkestald.

"Det var meget kaotisk at overtage gården. Alt var slidt ned, og samtidig var det hele så nyt for mig. Det var meget
rodet, og der var lang vej rundt, og det hele skulle jeg jo sådan set klare selv, for jeg kunne ikke finde medarbejdere
i starten," sagde Bart Pelgröm i efteråret.

Han sagde dengang, at det gik fremad - og at det afhang af økonomien om, hvorvidt han ville udvide.

"Jeg vil gerne være en af de bedste i Danmark. Ikke nødvendigvis den, der har den højeste ydelse, men den med de bedste resultater på bundlinjen. Der er stor forskel, for mælk, det kan du altid få, men det skal også hænge sammen. Hvis ikke der er penge i det, så er det ikke særlig sjovt," sagde Bart Pelgröm.

Jens Schjerning, cheføkonom ved Agrocura, siger til Landbrugsavisen.dk, at han kender flere sager, hvor nyetablerede landmænd går konkurs. Typisk er ejendommen købt for dyrt, siger han.

"Vi er stadig for dårlige til at kalkulere udsving i priserne og til at have luft nok i budgetterne, det vil sige handle ejendommen langt nok ned i pris," siger Jens Schjerning.

Både landmænd og rådgivere må blive bedre til at give modstand til banken, siger han.

"Vi er for dårlige til at sige nej. Hvis vi laver en beregning, der viser, at det ikke holder, så skal vi være ærlige over for os selv og landmanden og ikke give køb på tingene."

Redigeret: Kommentar fra Jens Schjerning tilføjet. Læs hele interviewet med ham her.