Øko-bedrifter: Tjek behovet for mineraler - op til 60.000 kr. at spare

En gennemsnitlig øko-besætning risikerer at bruge op til 60.000 kr. for meget om året på mineraler, viser analyse.

Fra nul til 12 øre pr. kg mælk.

Så store udsving i udsving i udgiften til mineraler i økologiske malkekvægbedrifter viser en analyse fra Seges Økologi.

Desværre viser analysen, at der ingen sammenhæng er mellem mineraludgifter og mælkeydelse. To tredjedele af besætningerne ligger mellem to og seks øre pr. kg EKM. Der ses ingen markante forskelle mellem jersey og køer af stor race.

Analysen, som er baseret på sammenligning af Ø90-tal fra 2015 og 2018 viser også, at udgiften til mineraler er steget ca. 120 kr. pr. årsko inkl. opdræt fra 2015 til 2018. Stigningen har været forholdsmæssigt lavest for de øko-mælkeproducenter, der i forvejen havde lave mineraludgifter.

Tilpas til DMS-normer

Analysens forfattere, specialkonsulent Fins Strudsholm og konsulent Martin Øvli Kristensen, peger på, at på en gennemsnitlig øko-besætning med 1,5 mio. kg mælk om året kan der være 30.000-60.000 kr. at spare ved at tjekke niveauet for mineraltildeling og justere efter gældende DMS-normer i forhold til grovfoder og tilskudsfoder.

Ganske interessant viser analysen, at enkelte øko-besætninger kan levere op i nærheden af 10.000 kg EKM uden at bruge penge på mineraler og vitaminer. Det kan skyldes kraftfoder med tilsatte mineraler og dermed ikke behov for tilkøb.

Faktaboks

Undersøgelsen

  • Baseret på tal for 2015 og 2018 fra Ø90 for separate indkøb af mineraler og vitaminer i øko-malkekvægbedrifter og er udført af specialkonsulent Finn Strudsholm og konsulent Martin Øvli Kristensen, Seges Økologi.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.