Øko-kvægbrugere: Husk de nye anbefalinger

Fra 1. april gælder nye krav om dyrevelfærd for økologisk kvæg.

Der er nye krav i brancheanbefalingerne for økologiske kreaturer fra 1. april. De nye, supplerende krav i de frivillige anbefalinger skal være med til at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød. Det skriver LandbrugsInfo.

Omlægning

Der er blandt andet ændringer i reglen om anvendelse af græs, lucerne og proteinafgrøder fra arealer i første omlægningsår. Det opgøres i kg tørstofindhold pr. dag i foderplanen.  Dette punkt er udvidet med krav om, at græsmarker skal være påbegyndt omlægning senest 17. april 2019, hvis de skal anvendes under ”20 pct.-reglen” for foder fra marker i første omlægningsår.

Antibiotika

Desuden kommer der forbud mod brug af nogle antibiotikatyper til kvæg, som også bruges til mennesker, som gælder fra 1. juni 2019.
Det nye er, at man ikke længere ved medicinsk behandling af kvæg må bruge 3. og 4. generations Cephalosporiner. Følgende præparater er p.t. forbudt: Cobactan, Ceftiocyl og Eficur.
LandbrugsInfo skriver, at det er vurderet veterinærfagligt, at det ikke er nødvendigt med nogen undtagelser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.