Økolog med 280 køer: Køerne får tildelt ekstra energi under hedebølgen

Blog fra mælkeproducenten: Sprinklere på taget, blæsere i stalden og mere energi får køerne gennem varmen hos Filip Friis i Sønderjylland.

Af Filip Friis – fortalt til Frederik Thalbitzer

Jeg er kommet hjem fra tre ugers ferie i Uganda, og det kan anbefales at holde noget ferie med familien. Det har givet stof til eftertanke. Dernede var temperaturen 25 plus/minus tre grader alle tre uger.

Herhjemme er temperaturforskellene noget større, og det rammer køerne hårdere.

Vi har lige nu sprinkler på taget for at køle stalden ned. Overvejelser om isoleret tag er sat på stand by, for det er blevet fire gange dyrere med de byggepriser, vi har lige nu.  Vi har også sat blæserne i gang i stalden, og næste år skal der endnu flere.

Jeg mener, at mange gør det forkert, når de sætter blæsere i stalden. Man har placeret blæser på langs af foderbordet. Jeg vil blæse frisk luft ind fra siden, altså på tværs, for at bruge staldens naturlige ventilation. Det er også, hvad man ser, når man besøger større producenter i varmere lande.

En tredje ting, vi gør i varmen, er at øge energirationen. Vi har lavet nogle forsøg med rapsfrø. Raps indeholder næsten dobbelt så meget energi som korn og soja. Vi haybuster hele frøet og tilsætter syre. Syren er en forsikring, rapsen er jo dyr, 7-8 kr. pr. kilo, og der skal ikke gå noget til spilde. Når man snuser til det, renser det næseborene, men køerne kan godt lide smagen af propionsyre, så det skader ikke foderoptaget.

Knust raps til kvægfoder.

Motionsfolde

Tørken mærker vi også på græsningsarealerne. De er blevet mere og mere til motionsfolde, vi kan ikke længere regne med, at køerne kan finde græs der af større mængder og kvalitet.

Slætgræsset vander vi på livet løs, vi har muligheden og kvote til at vande hver fjerde til femte dag, så vi kan høste friskgræs til køerne på stald. Vi har heldigvis enorm vandingskapacitet, og det betyder jo særligt noget lige nu. 

Som det ser ud, kan vi blive nødt til at vande for at kunne pløje og så raps. Det ville være dejligt, hvis der kom noget regn, men det må godt lige vente to dage, så jeg er færdig med at høste hvede og lupiner.
Overvejer at investere i energi

Solen og varmen har også fået mig til at tænke på at investere i energi. Solceller kunne være en ide. I lang tid har vi investeret i selvforsyning og flere hektar, men vi vil gerne have flere ben at stå på, og energi vil stort set være en passiv investering, som ikke tager vores fokus væk fra køerne i stort omfang. Og der er jo heller ikke noget som passive indtægter….

Høsten i gang

Vi er i fuld gang med at høste. Al halm til kalvene er vendt en gang i forager og langs hegn. Jeg går meget op i, at halmen bliver ensartet og af rigtig god kvalitet (under 10 procent vand), det skaber lækker og blød halm til kalvene hele vinteren. Vi presser lette minibigballer max 200-220 kilo, som er meget lette at strø, minibig 90x90x240 passer til skovlen på minilæseren, så alle kan køre dem rundt og strø. Vi gider ikke hårdt pressede bigballer, da vi let kan holde varmen om vinteren uden at skulle slæbe rundt på tunge u-handy baller.

Filip Friis har lejet en silo med plads til 6.000 hkg. Billedet er taget oppe fra siloen.

Hveden ser rigtigt fornuftig ud. Vi er ikke færdige med at høste, men gennemsnitsudbyttet bliver omkring 7 ton pr. hektar.

Vårbyggen er allerede vejet ind på foderstoffen, og godkendt som maltbyg. Her endte gennemsnitsudbyttet på 6 ton. Det er vi også godt tilfredse med.

Derimod skuffede triticalen. Den vokser på JB 4-7 og kan ikke vandes ,og den har fået for lidt vand. Den skuffer på den jordtype med 3,5-4 ton pr. hektar.

Hvad angår lupinerne, startede vi med de dårligste marker. De bedre, som vi er nået til, ligger på 2,5 til 3 ton.

Rapsen ligger også på tre ton pr. hektar i gennemsnit med store variationer. Vi havde 70 hektar, der kun gav 1,5-2 ton pr. hektar, men de sidste 120 hektar har givet 3,5 til 4 hektar. Jeg har også nogle tanker om, hvordan vi kan forbedre de dårligste marker. Det handler om en hårdere ukrudtsbekæmpelse i efteråret, ligesom vi skal se på, hvordan vi fordeler gødningen bedre.

Rapshøsten gik godt

God økonomi lige nu

Det er godt at være landmand for tiden. Med rekordhøst og -priser og med fokus på omkostninger bliver det nok det bedste år, vi kommer til at have på bedriften.

Det kunne jo være dejligt, om man kunne slippe af med al bankgæld, selv om vi faktisk er ved at udvide på en lejet bedrift. Det eneste, der ærgrer mig lige nu, er, at jeg leverer til et mindre økologisk andelsmejeri, der pt. betaler lavere for vores øko-mælk end Arlas pris for konventionel mælk. Det er lidt træls, men en ros til Arla for at honorere en fornuftig afregning til deres andelshavere. Det er vigtigt at anerkende andre, når de gør det godt.

Jeg er økolog langt hen ad vejen, men den prisforskel må ikke vare evigt. Markedet er helt specielt. Ifølge rapporter er det en af få gange, hvor prisen til industrien ligger højere end til detailhandlen i så lang en periode. 

Kvier kommer på hotel

Ellers kan jeg nævne, at vi nu sender kvierne på kviehotel, når de er fire måneder gamle, og så får vi dem hjem en måned før, de skal kælve. Det er en betroet medarbejder som har været på bedriften i mange år, som skal passe dem, så herfra er der fuld tiltro til kvalitets kvier og god tilvækst. 

På den måde kan vi fokusere mere på mælken og ikke så meget på kvierne. Det bliver lidt specielt ikke at have dem hjemme, men sådan gør man tit i USA og Canada.

Jeg ser frem til nogle lidt lettere weekender og til kun at skulle fokusere på kvalitetsensilage til malkekøer – ikke kvier.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus siden 2020
  • Udvidelse til 280 køer
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, 1 fastansat (far) 1 markmand, 1 deltid (faglært) to uddannede dyrlæger fra Brasilien (Elever)
  • Økologisk siden 1995, 135 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Blåkvæg som kødkvæg
  • 4 nye malkerobotter, Lely A5, foderskaber Juno, 2 Lely robotskabere, Heatimer
  • Ydelse: Vinter ca. 35-37 liter EKM pr. dag Sommer 32-34 liter EKM pr. dag
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • +800 hektar, 9-10 vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2022 (100% selvforsyning): Kløvergræs 150 ha, kolbemajs 35 ha, raps 205 ha, lupiner 230 ha, vårhvede brød 40 ha (sået november), vinterhvede/rug/triticale 55 ha, frøgræs 25 ha, 35 ha rødkløver til frø og 65 ha hamp.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.