Økologer holder grovfoderdag i Vestjylland i maj
Et nyt initiativ – Økologisk Grovfoderdag – løber af stablen 15. maj på Vejgaarden I/S, Varde, med markdemonstrationer, udstilling og faglige oplæg.

Økologisk Grovfoderdag er specielt målrettet økologiske mælke- og kødproducenter, deres medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det er rådgivningsvirksomheden ØkologiRådgivning Danmark, der har taget initiativet til den økologiske grovfoderdag, der afholdes 15. maj.
 
"Vi glæder os til at se mange deltagere på dagen og håber, Økologisk Grovfoderdag bliver en tilbagevendende begivenhed, hvor den økologiske kvægbranche mødes, hvor vi kan inspirere hinanden og tage ny viden og ideer med hjem," siger direktør og kvægchef Erik Andersen, ØkologiRådgivning Danmark.

Økologisk Grovfoderdag byder på markdemonstrationer, faglige oplæg og et udstillingsområde, hvor man kan møde maskin- og forsyningsvirksomheder, eksempler på mark-management og diskutere praksis med rådgivere og repræsentanter for virksomheder.
 
Vejgaarden I/S drives af Kasper og Kristian Clausen med 550 økologiske malkekøer og 440 hektar med kløvergræs og majs. Dertil kommer samarbejdsaftaler med seks planteavlere i området med tilsammen mere end 300 hektar.

Faktaboks

ØkologiRådgivning Danmark

Rådgivningsvirksomhed med 21 rådgivere i økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.