Økonomi og klimaaftryk går hånd i hånd

Jo hurtigere økologiske ungtyre vokser, og jo mindre foder de bruger pr. kg tilvækst, jo mindre bliver klimaaftrykket, og des bedre bliver økonomien.

Det er langtfra altid, det er billigere at producere på den måde, forbrugerne helst vil have det. Det er det dog, når det gælder klimaaftryk af økologiske ungtyre. Jo lavere klimaaftryk, des bedre økonomi.

Det viser undersøgelser og beregninger fremlagt af Kirstine Flintholm Jørgensen, projektkonsulent, Center for Frilandsdyr, og Arne Munk, konsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som holdt oplæg på økologikongressen i sidste uge.

Livscyklusanalyse

Kirstine Flintholm Jørgensen fremlagde resultaterne af livscyklusanalyser fra DCA, der viser klimaaftrykket af økologiske ungtyre fra vugge til slagtekrop. Dvs. hvornår på året de er født, hvor meget tilskudsfoder de får, og hvor hurtigt de vokser. Det har hun med udgangspunkt i, at der ryger en del kalve over i konventionel produktion, som det kunne være godt at beholde i økologisk produktion.

Resultaterne er slående:

»Det kan godt betale sig at have en intensiv fodring med tilskud af korn, for det, der tæller mest i klimaregnskabet, er, hvor mange foderdage dyrene har«, siger hun.

Kirstine Flintholm Jørgensen og Arne Munk har bl.a. sammenlignet to hold økologiske ungtyre. Et hold i 2019, der var 17 måneder om at være slagteklar, og et hold i 2021, der klarede det på 13 måneder.

»Det gav 12 procent lavere klimaaftryk i 2021«, siger hun.

Kødkvægkrydsninger

Det betaler sig også både klimamæssigt og økonomisk at krydse malkekvæg med kødkvæg.

»Kødkvæg har større vækstpotentiale. De sætter muskler på en anden måde og får hurtigere flere kg på kroppen, og så er der flere kg at fordele klimaaftrykket på«, forklarer hun.

De har regnet både med og uden kulstofbalance i jorden. På græsmarker i omdrift regner man kulstofindlejring med. Det gør man ikke på naturplejearealer, så klimaregnskabet for græsfodrede stude på naturarealer ser ikke så godt ud.

»Man ved for lidt om kulstofbalancerne på naturplejearealerne og hvordan dyreholderen kan ændre det. Hvis det viser sig, at der opbygges mere, end man tror, så kan billedet ændre sig«, siger hun.

På økonomisiden peger Arne Munk desuden på, at der er penge i ramme de slagtetidspunkter, der giver maksimalt tillæg. Det kræver holdinddeling efter fødselstidspunkt med forskellig fodringsintensitet. Samtidig peger han på, at hurtig vækst kræver ensilage med høj fordøjelighed.

Faktaboks

  • 13 mdr. høj tilvækst giver højere restbeløb pr. foderdag end 17 mdr. med lav tilvækst
  • Fakta brød bullet: Krydsninger har højere restbeløb end ren holstein 
  • Fakta brød bullet: Slutvægt, tillæg og billig fodring spiller en væsentlig rolle 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.