’50 øre til bonden’ breder sig: Nu 20 varer hos Dagrofa

630 Dagrofa-butikker sender penge retur til danske landmænd.

”Vælg dansk - du køber, vi gi’r”.

Med det slogan lancerer Dagrofa et koncept, der skal støtte danske fødevareproducenter.

Koncernen sendernu  50 øre retur til producenterne, når forbrugerne køber 20 udvalgte, danske fødevarer - herunder svinekød, fjerkræ, mælk, frugt og grønt.

Modsat Rema 1000's 50 øre på mælken, så stiger prisen på de 'Vælg dansk'-mærkede varer ikke. Prisen holdes fast, og det bliver Dagrofa selv, der finansierer tilbagebetalingen til de danske producenter.

”Som dagligvarekoncern ønsker vi at støtte op om dansk landbrug og de lokale producenter. Det gør vi ved at give forbrugerne et klart valg. Hvis de har lyst, kan de vælge at bakke op om de danske producenter
og hjælpe os med at sende penge tilbage til dem,” siger Per Thau, koncernchef
i Dagrofa.

”Vi gør os ingen forestillinger om, at vi redder danske landbrug eller arbejdspladser her og nu, men vi sender et klart signal og håber at skabe endnu mere fokus på de gode, danske varer,” tilføjer han.

630 butikker

Kampagnen gælder for alle Dagrofas 630 dagligvarebutikker i kæderne Kiwi, Meny, Spar og Min Købmand.

Alle varer i kampagnen mærkes med budskabet 'Vælg dansk - du køber, vi gi’r'. Kampagnen løber foreløbig frem til nytår.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.