100 leverandører forlader mejeri i protest

Det belgiske mejeri Milcobel mister 60 mio. kg mælk.

Milcobel har mistet omkring 100 leverandører med i alt ca. 60 mio. kg i det vestlige Belgien til andelsselskabet LDA (Laiterie Des Ardennes). Det skriver Dairy Industry Newsletter.

De pågældende mælkeproducenter har angiveligt været vrede over Milcobels mælkepris og medlemspolitik.

Kritikken af Milcobel har været anført af protestgruppen ABS, som påstår, at Milcobel har undladt at udbetale visse bonusser til flere af de leverandører, som sidste år skiftede fra FrieslandCampina til Milcobel.

Milcobel har knap 2.800 leverandører og blev stiftet i 2004 som en fusion mellem de to kooperativer Belgomilk og Bzu Melkaanvoer.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.