11 syge af rå mælk i USA

11 amerikanere blev i august sidste år syge efter at have drukket rå mælk fra geder. De amerikanske myndigheder stiller nu spørgsmålstegn ved indtagelse af rå mælk.

I Idaho, USA, blev 11 mennesker i august sidste år syge efter at have drukket rå mælk fra geder. 

De 11 syge var alle smittet med parasitten cryptosporidiose, som er en parasit, der angriber slimhinder i tarmen, og giver diarré.

Idaho Department of Health and Welfare Division of Public Health (PH), svarende til det danske Sundhedsstyrelsen, har nu identificeret kilden til smitte i rå mælk fra geder.

Mælken var blevet solgt på gården Treasured Sunrise Acres, som ligger i Idaho, hvor fire beholdere af rå gedemælk blev testet positiv for cryptosporidiose. 

Gården fik i 2010 tilladelse til at sælge rå mælk fra både geder og køer, men flere tilfælde af smittede siden har nu fået myndighederne til at rejse spørgsmål ved indtagelse af rå mælk.

”De stigende antal udbrud fremhæver risikoen ved at indtage upasteuriseret mælk," lyder det fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Det var ikke muligt for myndighederne at finde ud af, hvor gederne havde fået parasitterne fra.

Emneord mælk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.