11 ud af 12 bud på mælkeprisen fejlede - hvad skal vi med prognoser?

En økonomikonsulent kunne forleden på et kvægnøglemøde hos VKST i Sorø præsentere en oversigt over tre store økonomi- og rådgivningsaktørers bud på mælkeprisen hvert kvartal gennem 2018.

Oversigten viste 11 forbiere og en fuldtræffer, idet kun en prognosemager for tredje kvartal forudsagde den realiserede mælkepris, nemlig 2,74 kroner. Det skæveste bud var her 3,10 kroner.

Største skævert blev slået i andet kvartal, hvor den realiserede mælkepris bundede ud med 2,49 kroner, mens de tre prognosemagere forudsagde 2,74, 2,86 og 3,25 kroner. Det sidste bud var med andre ord 76 øre for meget.

På gennemsnitsprisen for 2018 var præcisionen heller ikke imponerende med prognoser på 2,80, 2,82 og 3,11 kroner. Den realiserede mælkepris for 2018 blev 2,67 kroner, svarende til mellem 13 og 44 øre mindre end prognoserne pr. kg leveret mælk.

For en gennemsnitlig dansk mælkeproducent med omkring 2,1 mio. kg mælk leveret på mejeriet i 2018 udgør spændet mellem de forskellige bud mellem 273.000 og 924.000 kroner.

Skævt allerede i første kvartal

Det skal for god ordens skyld siges, at de omtalte prognoser var fra november 2017, og at de efterfølgende blev justeret, som 2018 gik, dog fortsat med betydelige variationer både internt mellem prognosemagerne og i forhold til ’virkeligheden’.

Men første kvartal 2018, som jo har ligget tæt på under udarbejdelsen af prognoserne, imponerer nu heller ikke. Her er der generel enighed mellem de tre prognosemagere om en forventet mælkepris mellem 2,99 og 3,10 kroner. Den opnåede mælkepris lå mellem 34 og 45 øre under, nemlig 2,65 kroner.

Især november-prognoserne er vigtige, fordi de falder sammen med budgetlægningen.

Krystalkuge skal rekalibreres

Tankevækkende. Men også grund til bekymring? Både og.

Ingen af de tre prognosemagere var i nærheden af årets resultat. Ingen lå under årets resultat, så prognoserne kan ikke en gang bruges til følsomhedsberegninger. Et eller andet tyder med andre ord på systemiske fejl i forudsætningerne.

Nu er det nok de færreste mælkeproducenter og økonomikonsulenter, der tager prognoserne for gode varer og bare overfører tallene ukritisk til budgettet. Men et budget må nødvendigvis også indeholde et ædrueligt skøn over de forventede indtægter, som man kan står på mål for i banken.

Der er i høj grad brug for at få rekalibreret krystalkuglen.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.