195 mio. kr. i afgift til landmænd

2.100 danske landmænd står nu til at få en kæmpe bøde. Overskridelse af individuelle mælkekvoter resulterer nu i afgifter på 195. mio. kr.

Omkring 2.100 danske landmænd har produceret mere mælk end de har lov til. Og det kommer til at koste, skriver Jyllands-Posten.

I alt skal de 2.100 landmænd betale 195 mio. kr. i afgift til EU, og det kommer på et dårligt tidspunkt for de kriseramte mælkeproducenter, da mange i forvejen balancerer på kanten af en konkurs.

"Størrelsen af overskridelsen opgøres hvert år 31. marts, og lige nu har Danmark kurs mod en historisk stor superafgift. Vores nyeste tal (opgjort 6. marts) viser en overskridelse på 94 mio. kilo... Den endelige overskridelse bliver formentlig lidt højere og dermed den næststørste nogensinde," vurderer Herluf Dose Christensen, afdeligsleder i Danske Mejeriers Mælkeudvalg, som forvalter kvoterne.

Det er en såkaldt superafgift på 2,07 kr. pr. kilo mælk, hvis man overskrider den individuelle mækekvote, der gør, at de 2.100 landmænd nu står til en syngende økonomisk lussing fra EU.

EU-landene har besluttet at afskaffe mælkekvoterne med virkning fra 1. april i år, men de danske landmænd indkasserer desværre en kæmpe bøde, inden systemet lægges i graven.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.