20 års erfaring: Forlænget laktation har kun fordele

Det er godt for klimaet, godt for køerne, man sparer staldpladser, og endelig er arbejdsdagen også lettere, når køerne ikke skal kælve så tit.

Sådan summerer Henning Jacobsen, Skjern, næsten 20 års erfaring med forlænget laktation op.

Henning Jacobsen begynder tidligst at inseminere køerne 150 dage efter kælvning, og yder køerne mere end 40 kg mælk om dagen, venter han yderligere 20-40 dage med at inseminere første gang.

»Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor det er så vigtigt med alle de kælvninger og kalve. Det har flere økonomiske fordele at forlænge laktationerne, og i den aktuelle klimadebat er det også positivt, at vi har færre opdræt og goldkøer«, mener han.

Uro ikke et problem

Henning Jacobsen har igennem årene hørt mange indvendinger mod forlængede laktationer. De mest fremtrædende er, at der er mange brunstige køer, og at køerne ikke kan holde ydelsen.

Han anerkender, at der er mere uro, men det har ikke ført til uheld. Og med en ydelse på 11.000 kg EKM pr. ko er påstanden om nedsat ydelse tilbagevist, mener han.

»Der ligger også forsøg fra USA, der viser, at køerne godt kan holde ydelsen. Og jeg avler ikke engang efter, at køerne skal have en høj persistens (flad laktationskurve, red.)«, fortæller Henning Jacobsen.

Han startede med forlængede laktationer, da han installerede malkerobotter i 1998. Flere af køerne stod med 30 kg mælk på goldningsdagen, og det gav problemer, når de brat blev taget væk fra robotterne.

»Og så tænkte jeg, at det var lettere for mig og for køerne, at de fik lov at malke et par måneder mere. Og de passer sig selv, så vi har ikke fået mere arbejde ud af det. Tværtimod«, påpeger han.

Holdninger skal påvirkes

Hvor meget de forlængede laktationer bidrager med til bundlinjen, er svært at svare på. Men Henning Jacobsen peger på færre sundhedsproblemer, når køerne ikke skal kælve så ofte. Det er ligeledes muligt at spare på staldpladser til opdræt og goldkøer.

Skal forlængede laktationer vinde større udbredelse, er der brug en holdningsændring flere steder, mener han.

»Det er en fastgroet opfattelse i kvægbruget, at køerne skal kælve ofte. Det behøver de ikke. Men jeg tror, at nogle også presses af deres kreditgivere til at få flest mulige kalve pr. årsko. Og det ser jo ikke godt ud på papiret, at køerne ikke er påbegyndt inseminering tidligt efter kælvning. Men derfor kan det jo sagtens virke i praksis alligevel«, siger Henning Jacobsen.