25 årig ko har fået tvillinger
Hereford koen har givet 20 kalve gennemtiden, og alle sammen har været tyrekalve

John og Peter Wakes har 130 ammekøer. Den ene, en 25 år gammel Hereford, har lige fået tvillinger, skriver Farmers Weekly.

Koen, som står ved Lower Thorn i det sydvestlige England, måtte dog have lidt fødselshjælp, da den første tvilling kom med bagbenene først.

Naboen, Jane Harrison, som arbejder på gården, var den første ved koen.

”På trods af at den første kom baglæns ud, er begge kalve friske og sunde”, siger hun.

Siden 1995 har hun fået 20 kalve, og alle sammen har været tyrekalve. John og Peter har forgæves prøvet at få en kviekalv fra hende, som kunne erstatte hende i besætningen.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.