Udsigten til, at kvægbrugere ikke længere må aflive tyrekalve ved fødsel har ændret på brugen af sæd til inseminering. Det viser tal fra VikingDanmark.
Hver måned bruges der 30.000 doser kødkvægsæd på malkekvæg, og det er 6.000 doser svarende til 25 procent flere end for et år siden.
Af de 30.000 kødkvæg-sæddoser er 3.500-4.000 doser Y-Vik sæd, altså kønssorteret sæd, der giver tyrekalve.
Samtidig anvendes hver måned 30.000 doser X-Vik, dvs. kønssorteret sæd, der giver kviekalve til opdræt af egne kvier.
Mest kønssorteret for jersey
For jersey udgør brugen af X-Vik nu 90 procent af al renracet sæd, hvilket er en markant større andel end for andre racer.
»Vi ser tydeligt at brugen af X-Vik er steget, fordi jerseytyrekalve har så lille værdi, men det betyder bestemt også noget for holstein og andre racer«, siger Lisbet Holm, vicedirektør i VikingDanmark.
Brug X-indeks
Lisbet Holm anbefaler, at man vælger krydsningstyr efter X-indekset. X-Indekset er baseret på alle egenskaber med økonomisk værdi. Det kører på tværs af kødkvægsracer og viser, hvilken tyr, der giver bedst økonomi for både mælkeproducenten og slagtekalveproducenten.
»Det er jo ikke nok, at de får kalve, der giver slagtekalveproducenten god økonomi. For mælkeproducenten handler det også om, at koen har lette kælvninger, der ikke skader den, at kalvene er lette at få til at drikke og samtidig er sunde og med god tilvækst«, uddyber hun.
Populær blåkvæg
Den mest anvendte race til krydsninger er Dansk Blåkvæg. Dernæst kommer charolais, angus, hereford og blonde d’aquitaine.
På Kvægkongressen i 2020 blev det varslet, at blåkvæg var på vej ud, men det kan ikke ses i salget hos Viking.
Det er angiveligt kun svenskerne, der er forbeholdne over for blåkvæg, slagterierne kan øjensynligt finde andre krydsninger at eksportere til Sverige. På andre markeder vil de gerne have blåkvæg, der ofte giver god økonomi hos slagtekalveproducenterne.
Relaterede artikler
Kommentarer