25 procent råprotein i ensilagen på Læsø

Af Tiina Olsen, fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi har et mål om at være mest mulig selvforsynende med protein, fordi det er dyrt at få fragtet den lange vej fra fastlandet til Læsø med færgen. I år er det lykkedes exceptionelt godt. Den græsensilage, køerne spiser lige nu, har 25 procent råprotein. Det er ikke alle slæt, der liger så højt i råprotein. De øvrige ligger omkring 17-19 procent.

Det giver en besparelse på protein, når vi laver fuldfoder, hvor der er 17 procent råprotein. Vi følger nemlig anbefalingen om, at den ikke skal være højere. I fuldfoderet er der også korn (havre, byg, rug) og 1,7 kg rapsskrå pr. ko pr. dag. 

Det er første gang vi har haft så høj proteinprocent. Det er 2. slæt 2020, der er så godt, og vi må faktisk fortynde det lidt med anden ensilage, for at ramme rigtigt. 

Vi bruger tre forskellige græsblandinger til vores ensilage, bl.a. en designerblanding (rajsvingel og timoté) fra DLF, Struktur (strandsvingel) fra Barenbrug og Sydvestjyden fra DSV. Desuden er der lidt vikke i. Det er svært at generalisere, hvordan vi har behandlet markerne, for nogle har kun fået gylle og andre kun handelsgødning. Det er svært lige at sige, hvad årsagen er til den høje proteinprocent, men hver sommer er jo også forskellig. Vi laver de første tre slæt med et interval på tre uger for at opnå en høj fordøjelighed, for at spare på korn. Man skal også huske, at køerne er drøvtyggere. Første slæt omkring 13. maj, så når vi de fleste gange et godt udbytte inden juli måned, hvor der tit er meget tørt. 

Efter vi er skiftet over til 2. slæt er mælkeydelsen steget. Lige nu ligger gennemsnittet på 35,6 kg EKM pr. ko pr. dag, hvor det før var omkring 33 kg EKM pr. ko pr. dag, og målt på årsbasis er det jo en hel del. Vores anden 100.000 kg ko 2820 (Rakuuna) malker imponerende 61,1 kg EKM nu! 

Koen Rakuuna

Ureaindholdet i mælken er steget lidt. Normalt ligger det på 3 mmol, nu er det på 5,5 mmol, så jeg må holde øje med, hvordan det påvirker brunstens længde. Det kan give lange brunster og dermed  gøre det svært at finde det rigtige insemineringstidspunkt. Som sagt, Birger og jeg inseminerer selv. Det seneste kvartal har forbrugte sæddoser pr. drægtighed været på 1,59. Hvis de dyr, som har passeret tre uger, holder nu her, falder gennemsnittet til 1,36 doser/ drægtighed. Spændende hvad fremtiden bringer, da vi endnu ikke har nogen aktivitetsmåler. 

SNE ER GODT FOR KLOVENE

I sidste uge havde vi køerne ude i sneen i nogle dage. Det er virkelig godt for deres klove. I Finland, hvor jeg stammer fra, lukker man tit køerne ud i sneen, fordi det er godt for klovene. 

Jeg ville ønske, der var mere sne i Danmark, så de kunne komme ud en til to gange om ugen. Vores køer er ikke beskidte, men man kan jo ikke undgå, at der er lort på klovene. 
Sneen forebygger klovsygdomme. Vi har lidt mere digital dermatitis om vinteren end om sommeren, når køerne går ude. Klovbeskæreren kommer snart, og jeg håber, at vi kan holde det nede på 10 procent. Det så lidt værre ud sidste vinter. Nu synes jeg ikke, at vi har haft så meget digital dermatitis som sidste vinter. 
I Finland laver vi også sneposer og lægger under klovene på køer med laminitis. Det fungerer ligesom, når vi bruger en ispose og lindrer og hjælper køerne. 

Der hvor jeg kommer fra i midten af Finland er der sne hver vinter fra december, så sneposer er altid en mulighed om vinteren.