250 forskningskøer får ny topmoderne malkestald

250 forskningskøer i Foulum fortsætter med SAC-malkestald, nu bare i en heavy duty-version med ekstra komfort og masser af nye og fremtidssikrede funktioner.

Efter en budrunde blandt de ledende leverandører af malkeudstyr, har Aarhus Universitet (AU) Foulum valgt at fortsætte samarbejdet med A/S S. A. Christensen & Co. (SAC).

AU Foulum malker i dag i en ældre SAC 2x12 30 graders sildebensstald, og den skal skiftes ud med en SAC 2x12 side-by-side industri-malkestaldstald.

Den nye stald skal installeres i en nybygget stald, hvor AU Foulum vælger at samle alle køer ét sted. Den nye malkestald forventes at være installeret og klar til indmalkning senest i december 2019, hvor der forventes at blive malket 250 køer.

Det nyeste af det nye

»SAC har vundet budrunden fra AU Foulum ud fra den række af krav, vi har listet til vores nye malkeanlæg, hvor den endelige beslutning er truffet ud fra et samlet pointsystem og -score.

Vi har god erfaring i samarbejdet med SAC, og vi ser frem til at fortsætte dette med det nye malkeanlæg«, siger Jens Bech Andersen, chefkonsulent ved Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum.

AU Foulum skal have leveret det nyeste af det nyeste fra SAC med en industri-malkestald, der matcher behovene ikke kun i dag, men også i fremtiden.

Stalden leveres i ekstra bred version med ekstra fokus på gode rammer og forhold til køerne.

Samtidig sikres AU Foulum optimale arbejdsforhold for malkeren, og med malkeanlægget leveres der den ønskede funktionalitet og faciliteter, herunder blandt andet også management system, touchskærme, separationsbokse, drivbomme, mælkesilotank og SAC´s transponder baserede UniTrack-system.

Team har sikret godt samspil

»Det er med glæde, at vi kan annoncere, at valget som leverandør til den nye malkestald, er faldet på SAC.

Med dette viser AU Foulum som en af Europas førende forskningsinstitutioner, at SAC er en leverandør af malkestalde af højeste kvalitet, herunder ud fra den række af krav, der har været stillet i udbudsprocessen«, siger Carsten Dideriksen, area sales manager hos SAC, som har deltaget i det team, der har arbejdet med at opfylde AU Foulums krav og sikre et godt samspil i hele processen.

SAC-teamet fra hovedsædet i Kolding har arbejdet tæt sammen med den lokale forhandler, SAC Randers, som også vil være involveret i det videre forløb.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.