3.000 børn på dyrskuepladsen i Thisted

Godt vejr trak mange børn til Landbruget i Børnehøjde, der fredag var optakt til Dyrskuet Thy-Mors.

Landbruget i Børnehøjde, som danner optakt til Dyrskuet Thy-Mors lørdag den 13. juni, var i dag, fredag, begunstiget af det bedst tænkelige, flotte sommervejr.

2.300 skolebørn samt børnehaver og dagplejebørn lagde vejen om dyrskuepladsen fredag formiddag, hvor pladsen summede af glade barnestemmer allerede fra kl. 8.30.

Klappekøer, heste, små kyllinger, partering af en gris, hoppeborg, hvordan skifter man dæk på en stor traktor, køretur i hestevogn og meget mere var oplevelser, som børnene kan fortælle deres forældre om, når de kommer hjem i aften.
 
Ko nr. 1306 var også med på pladsen. Gitte og Thomas Møller står ved koen, som blev fejret for ydelsen på 100.000 kg mælk - nået her ved skuet.

Dette svarer til tre gange tankbilen fra Arla, som chauffør Marianne Simonsen ankom med - i øvrigt vist den eneste kvindelige chauffør hos Arla - her sammen med et udsnit af de 3.000 børn, der deltog i Landbruget i Børnehøjde.

Mere om dette tema

Her kan du finde artikler om de mange dyrskuer, der kommer i løbet af 2015. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.