32 år med samme race: Fynsk kvægavler har nået europæisk topniveau

I Blommenslyst lidt uden for Odense ligger Mandix Hereford – en lille hobby kvæggård med otte Herefordkøer plus opdræt, i alt 20 dyr.

Hereforddyr fra Mandix Hereford har et flot ry, og det er tydeligt, at ejerne Mette og Kaj Jespersen fagligt udmærker sig med deres hobbyopdræt.

Kaj og Mette Jespersen har nemlig vundet prisen for den højst kårede Hereford besætning to år i træk og er desuden holdere af Det Sjællandske Dyrskues vandrepokal for 5. gang siden 2004.

Hereford i 32 år

Hverken Mette eller Kaj Jespersen er landmænd: Mette Jespersen er pensioneret pædagog, og Kaj Jespersen er pensioneret speciallærer.

Ikke desto mindre har de haft Herefordkvæg lige siden de overtog gården Mandix Hereford for 32 år siden. Deres faglige viden og evner stammer fra en dyb interesse for og fascination af racen.

Kaj og Mette har sans for genetik, og det er især en lang række af embryonprojekter, som har sat Kaj og Mette i Herefordracens førerposition.

Kaj Jespersen, som sidder i Hereford Foreningens avlsudvalg, har en stor interesse for racen, og han gør en dyd ud af at sammensætte lovende gener.

Canadiske gener

Kaj og Mette Jespersen har mange gange importeret sæd og embryoner fra Canada.

Et ud af mange pragteksemplarer af canadisk importerede gener er tyren Mandix Ricoche. Mette og Kaj modtag Mandix Ricoche som et embryon i 2010.

Tyren har produceret mange gode kalve siden da, blandt andet sidste års højst kårede Hereford tyr og ko.

Læs også: Rekord: Højst kårede Hereford tyr og ko 2017 kommer fra samme tyr.

”Embryonprojekterne er spændende og med til at forbedre kvaliteten i dansk Hereford. Uden import af det bedste avlsmateriale fra udlandet ville vi ikke være nået til europæisk topniveau, som vi er i dag,” siger Kaj Jespersen.

Når Mette og Kaj føler, at embryonprojekterne er det hele værd, så er det på grund af tilfredsstillelsen forbundet med at avle flotte dyr.

De producerede Hereford-dyr er store og kødfulde med en god tilvækst, har lette kælvninger, og så har de et godt temperament.

Irske Hereford gener

Som noget nyt har Kaj og Mette fået importeret Herefordgener fra Irland. Kaj var i Irland i 2016 og brugte i den anledning tid på at finde mulige og lovende herefordgener.

Den irske interesse blev realiseret sidste år sammen med SMH Hereford. To irske herefordkøer blev befrugtet og skyllet i efteråret 2017. Efterfølgende er embryonerne lagt i otte kvier af dansk rød mælkerace.  

Seks ud af de otte er lagt i og ser ud til at blive til kalve. De sidste to lægges i inden længe.

Godt samarbejde fra embryon til kalv

De mange vellykkede embryonprojekter er lavet i et tæt samarbejde med landmand Rasmus Nielsen og dyrlæge Niels Majdal.  

Recipienterne står hos Rasmus Nielsen, som i en alder af 80 år ejer og passer 30 dyr på gården i Nørre Lyndelse. Han sørger for at gøre dem klar til at Niels Majdal, som kommer og lægger embryonerne i.

Mette og Kaj Jespersen har altid brugt Ramus Nielsens danske røde malkekvier, som rugemødre:

”Rasmus er guld værd. Uden ham var det ellers aldrig lykkedes”, forklarer Mette Jespersen. 

Rasmus Nielsen kigger kvierne bagi hver eneste dag op til brunst. De står bundne, og det gør det lettere for ham, når han skal kigge efter brunstslim.

”Når de er godt brunstige, så står de og brøler, og de puffer også til hinandens hoveder”, forklarer Rasmus Nielsen.

Når køerne er i brunst, ringer Rasmus Nielsen til Viking Genetics, hvis koen skal insemineres eller til dyrlæge Niels Majdal, hvis der skal lægges et befrugtet æg i. 

De skyllede æg er syv dage gamle, når de bliver skyllet ud, og derfor lægger Niels Majdal æggene op præcis syv dage efter, koen er kommet i brunst.

Efter 1,5 måned kan man se, om kvien er drægtig, og når Rasmus Nielsen er helt sikker, kommer dyrene hjem til Kaj og Mette Jespersen.

Indekstal som guidelines

Kaj Jespersen elsker at gå i detaljer med Hereforddyrenes særpræg og kendetegn.

Han bruger en hel del tid på at aflæse en række af indekstal, som Hereford Foreningens Avlsudvalg prioriterer (se faktaboks).

Han kigger først og fremmest på dyrenes S-indeks, avlsværditallet, som angiver det bedst mulige skøn over dyrets samlede præstationer. 

S-indekset dækker over en række af andre delindekser, som angiver hvilke egenskaber Hereford Foreningens Avlsudvalget ønsker at forbedre.

Eksteriørindekset vurderes ud fra krop, muskelfylde og lemmer, mens produktionsindekset vurderes ud fra dyrets vækst- og slagteindekser.

Funktionsindekset dækker over flere delindekser: Fødsels-, mælke-, kælvning- og frugtbarhedsindekset. Fødselsindekset er kalvens evne til at blive født, mens kælvningsindekset skal ses som koen evne til at føde en kalv. Frugtbarhedsindekset angiver afstanden mellem koens kælvninger. Mælkeindekset måles på kalven vægt ved fravænning.

Indekserne skal ses som et avlsinstrument, forklarer Kaj Jespersen:

”Jo mere delindekset fylder i det samlede indeks, jo mere betydning vil delindekset få for racen”.

Kaj Jespersen fortæller, at Hereford Foreningens Avlsudvalg for fem år siden valgte at opprioritere kælvnings-, fødsels- og slagteindekserne. Indtil videre er det gået markant den rigtige vej med fødsel og slagtekvalitet.

”Fremgangen har endnu ikke vist sig på kælvning, så denne egenskab vil i fremtiden blive vægtet højere i S-indekset”, fastslår Kaj Jespersen.