40 eller 200 køer: Skal alle unge landmænd slå store brød op?

Ugen på Spidsen: Overser vi mulighederne for etablering på mindre ejendomme, som kan vokse, spurgte en landmand ugens Kvæg Plus klummeskribent.

"Jeg er bange for, at der sidder mange unge mennesker med knuste drømme om at blive selvstændige landmænd. Alene fordi de drømte om et landbrug med en størrelse, som ingen i og omkring erhvervet regner for bæredygtigt."

Sådan lød det forleden fra en landmand, som jeg besøgte.

For efterhånden en del år siden gik han ned med en ejendom, men han tabte ikke lysten til at producere fødevarer. Nu er han i gang igen og er så småt ved at opbygge en økonomisk bæredygtig forretning.

Da han startede som landmand første gang, startede han med det man dengang kaldte stort. I sin anden opstart er han startet med noget, som flere vil kalde småt og nogle vil endda påstå, at det kan man slet ikke leve af.

Men det kan han og familien, for gælden er begrænset og egenkapitalen vokser langsomt dag for dag.

Men man regner slet ikke små landbrug for noget mere. Man skal have stor omsætning, mange ansatte og store bygningsmasser, sagde landmanden som skød efter landbrugsskoler og rådgivere.

Han så gerne, at flere blev opfordret til at starte med mindre ejendomme, som de kan vokse med, ligesom flertallet af de nuværende landmænd er.

Overser vi muligheder?

Man kan sagtens slå landmandens opråb og opfordring hen som romantiske ønsker om et landbrug, der var en gang. Men med en stigende gennemsnitsalder på danske landmænd og svære vilkår for etablering, er tankerne vel værd at overveje?

I bund og grund handler det vel om at skabe en forretning, hvor gælden kan serviceres, en løn kan udbetales og egenkapitalen vokse? Og hvis man kan få det til at ske med 40 eller 100 køer, bør man for mig at se opmuntre mindst ligeså meget til den type landbrug som et gennemsnitlig ét med snart 200 køer.

På samme måde bør man inddrage muligheden for at blive selvstændig kvægbruger med en produktion af slagtekalve, kødkvæg eller naturpleje, for der findes eksempler på, at man kan lykkes med disse driftsgrene.

Selvfølgelig er man mere bundet til sit kvægbrug, hvis man har en mindre produktion og ikke råd til fuldtidsmedhjælpere. Omvendt er der vel noget sundt i, at man kan vokse med opgaven fra et mindre landbrug, som udvikler sig, fremfor at stå med et kæmpe ansvar fra første dag.

Det vil være en kæmpe fejl for erhvervets fremtid og for landdistrikterne, hvis vi, som landmanden påstår, overser muligheden for at etablere en flok virkelystne unge på mindre landbrug, blot fordi disse landbrug ikke regnes for noget mere?

Har han ret?

Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.