Omkring 400 belgiske landmænd, der leverer til FrieslandCampina, siger, at de ikke er tilfredse med de nye leveringsbetingelser. Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.
FrieslandCampina har informeret dem om, at de skal levere mælk i AA-kvalitet og lade køerne komme på græs. De landmænd, der ikke er i stand til at opfylde disse krav, skal finde en ny aftager til deres mælk fra 1. februar.
Hans de Ruyter, formand for PO Dairycam som repræsenterer de belgiske landmænd, siger, at omkring 20 pct. af hans medlemmer vil blive ramt af FrieslandCampinas krav.
FrieslandCampina har fem driftssteder i Belgien og køber ca. 400 mio. kg belgisk mælk.
Kommentarer