5 gode råd: Bekæmp leverbylder med godt grovfoder
Der er penge at tjene ved at reducere omfanget af leverbylder hos slagtekalve.

Får slagtekalvene leverbylder vokser de langsommere og ofte afregnes de i en ringere formklasse. Det koster penge.

Det gør de, fordi de giver anledning til betændelse i leveren, hvilket påvirker fordøjelsen, så foderet ikke udnyttes så godt.

Ifølge LandbrugsInfo er der dog noget at gøre ved det. Leverbylder kan reduceres med godt grovfoder.

Seges har følgende råd

  1. Hvis en fodring med kraftfoderpiller eller kraftfoderpiller/kalve T og hjemmeavlet korn samt byghalm giver problemer med høj frekvens af leverbylder, og hvis man allerede har ændret i stivelses- og cellevægsindholdet i pillerne, er det en mulighed at tilbyde kalvene begrænsede mængder hø, grønhø eller wrap hø for at få leverbyldefrekvensen ned.
  2. Det forventes, at hvis den samlede ration, kalvene æder (kraftfoder, korn og strukturfoder) har et indhold af fordøjelige cellevægge på over 220 gram/FE, vil frekvensen af leverbylder, måske være omkring 5-6 procent.
  3. Fodrer man med fuldfoder af majsprodukter, skal man optimere andelen af kernmajs, kolbemajs og/eller majsheldsæd, så man rammer et passende indhold af fordøjelige cellevægge, fx ca. 220-225 gram/FE i den samlede fuldfoderration, og man vil forventeligt ende på ca. 5-6 procent leverbylder.
  4. En ration kan altså godt have et højt stivelsesindhold (350-390 gram stivelse/FE), men det er svært at fodre med under 200 gram fordøjelige cellevægge og så opnå under 5 procent leverbylder.
  5. Byghalm kan have mange forskellige kvaliteter, og i nogle tilfælde vil god byghalm, som kalvene gerne æder en del af (gerne 0,5-0,8 kg pr dag), kunne udgøre det eneste strukturfoder. Men er halmen af dårlig kvalitet, og ædelysten til den lav, skal der ofte findes andet strukturfoder til kalvene, hvis leverbyldefrekvensen skal holdes nede.

Har man under 5 procent leverbylder om året, er man nået langt. Helt ned til 1-3 procent leverbylder kan ses i enkelte besætninger, men det vil være meget svært at opnå som generelt resultat.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.