53 tons-ko sætter damerne på plads

En livsydelse på 53.000 kg mælk var med til at indbringe Vagn Rasmussen de bedste RDM-priser.

Vagn Rasmussen fra sydjyske Brørup kan det der med røde køer. På årets Landsskue scorede han hattrick med både Champion-ko, livsydelsesko og bedste besætningsgruppe.

Femte kalvs koen nr. 2075 (R Degn x Romeo) blev både Champion og bedste livsydelsesko med 53.000 kg mælk. Hun var uden tvivl også med til at sende Vagns besætningsgruppe op på førstepladsen foran en gruppe fra Lars Bebe Ringe.

En R Admiral datter fra Frede Serup Pedersen, Aarup blev anden bedste ældre RDM-ko og bedste yngre RDM-ko var ko 2540 fra Nita & Jacob Gade. Den bedste RDM kvie blev fornemt mønstret af unge William Nielsen, Idestrup på Falster

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.