76-årig dømt for vanrøgt

14 dages betinget fængsel og en frakendelse af retten til at drive husdyr. Sådan lyder dommen for en 76-årig mand fra Rømø.

En 76-årig landmand fra Padborg er dømt for vanrøgt ved byretten i Sønderborg. Han var tiltalt for at have behandlet sin kvægbesætning på en særlig groft uforsvarlig måde.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Den 76-årige havde ifølge anklageskriftet 11 køer, heraf tre drægtige, på grunden på Rømø. Blandt andet skulle han ikke have sørget for at beskytte dem mod smerte, lidelse, angst og varige mén. Køerne fik hverken foder eller vand, og de manglede ly og læ.

Desuden skulle manden ikke have ydet førstehjælp til en kælvende ko, og der blev ligeledes fundet tre døde drægtige køer og otte levende, som alle var særdeles udmagret. Køerne var deusden hverken øremærket eller registreret.

Manden ankede dommen på stedet og nægtede at have overtrådt dyreværnsloven. Landsretten skal nu tage nu stilling til sagen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.