Absurd brug af 110 mio. kr.: Kan vi ikke bruge moderniseringsstøtten mere fornuftigt?
Ugen på spidsen: Ugens Kvæg Plus klumme er denne gang skrevet af en skatteyder, der synes, at offentlige midler skal bruges der, hvor de gør størst gavn, og hvor samfundet får mest ud af det.

Så går en endnu en runde omfordeling af støttekroner snart i gang: Fra og med 16. august kan der søges tilskud til renovering og nybygning af kvægstalde med og uden malkestald og slagtekalve og/eller ungdyrstalde.

Landbrugsstyrelsen har denne gang tilrettelagt ansøgningsprocessen og støttekriterierne således, at sagsbehandlingen så vidt muligt kan ske automatisk med en forventning om svar allerede i marts 2019.

Dermed er moderniseringsordningen blevet mere smidig og mere gennemskuelig, men den indeholder desværre fortsat en række muligheder for at ’forbedre’ sine muligheder for at opnå støtte samt en alvorlig risiko for, at en stor del af de 110 millioner kroner ikke kommer til udbetaling i denne omgang, blandt andet som følge af at ansøgningen hverken skal vedlægges miljøgodkendelse, byggetilladelse eller finansieringstilsagn.

Modtagelsen, da ordningen onsdag blev præsenteret i detaljer for knap 100 rådgivere og branchefolk, var da også altovervejende kritisk.

Tilfældig fordeling

Hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg, at det er lidt absurd, at offentlige midler - som i første omgang er hentet hos skatteborgerne og i anden omgang er barberet af enkeltbetalingerne og puljet til de særlige støtteordninger - skal gå til de ’heldige’ mælke- og slagtekalveproducenter, der tilfældigvis allerede har eller kan nå at få et bygge- eller renoveringsprojekt klar, inden ansøgningsfristen udløber 13. december.

Sådan en ordning skal godt nok køre i mange år, før alle mælke- og slagtekalveproducenter når at kvalificere sig til et moderniseringstilskud!

Men om disse ordninger fortsætter efter år 2022 er uvist.

I støttens ånd

Fordelingen af de 110 millioner støttekroner er 90 millioner til nybyggeri og 20 millioner til renovering.

Jeg vil umiddelbart vurdere, at den omvendte fordeling havde matchet det reelle behov bedre og givet en langt større effekt, når det gælder de erklærede støttemål om øget levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.

Vi har mange ældre stalde, bygget lige før de nye anbefalinger kom i begyndelsen af dette årtusind, og her er selve de fysiske, konstruktionsmæssige rammer en klar begrænsning for produktionsmulighederne og dyrevelfærden. Disse renoveringsprojekter er ofte svære at få finansieret, så her kunne støtten gøre en forskel.

Bindestaldene nærmer sig også snart pensionsalderen, men det gør bedriftsejeren ikke nødvendigvis. Her er en oplagt mulighed for at give disse bedrifter et markant moderniseringsløft og samtidig holde en dør på klem på for den unge nystarter.

Tilskudskroner til stalde lader vente på sigSvin Torsdag 25. januar 2018 · 00:00

Støt fremtiden

Endelig savner jeg en pulje til eksperimenter.

En udredning fra Seges om fremtidens stald peger på, at stalde i 2030 skal have mere plads og mindre inventar, mens et blødt og eftergiveligt leje skal sikre dyrevelfærden.

Her har vi brug for at prøve forskellige muligheder af, uden at den enkelte mælkeproducent står med hele risikoen selv. Er for eksempel de tyske komposteringsstalde brugbare under danske klimatiske forhold?

Der er ligeledes behov for mange flere erfaringer med forskellige materialetyper til både gulve, vægge og tag. Nye ventilationssystemer til varmere og fugtigere vejr er også relevante.

Desuden er der behov for afprøvning af mange forskelige design og koncepter omkring ressourceeffektivitet, hel eller delvis afgræsning, fleksible holdstørrelser samt mulighed for at mor og kalv kan tilbringe mere tid sammen.

Hvis den enkelte mælkeproducent står alene med risikoen og udgiften, bliver det næppe ad den vej, vi får udviklet fremtidens stald. 25 millioner til projekter i samarbejde mellem innovative mælkeproducenter og modige forskere og rådgivere kunne gøre en kæmpe forskel!

 

Claus Solhøj er journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.