Accepter ikke mindre mælk, når du dropper soja

Kan man ikke opnå samme mælkeydelse, når man dropper soja i foderrationen, skal man spørge efter hjælp, siger chefkonsulent.

Det er ikke en naturlov, at mælkeproduktionen skal blive mindre, når man dropper soja. Derfor skal man heller ikke acceptere, at koen giver mindre mælk, hvis man fjerner den. Men man kan heller ikke bare bytte soja og raps en til en i forhold til sojaindholdet, man er nødt til at optimere en ny foderration uden soja.

Det understreger chefkonsulent Niels Bastian Kristensen, Seges.

Problematikken er blevet aktuel, fordi non-GM-soja er blevet meget dyr og måske ikke engang til er til rådighed.

- Soja er ikke et livsnødvendigt næringsmiddel for en ko. Der er ikke belæg for, at man ikke kan nå samme mælkeydelse med andre fodermidler, siger han.

Soja er nemt

Soja er nemt at fodre med, og der sker ofte ikke noget ved at give for meget af det. Med andre proteinkilder kan det godt ske, at man ikke ustraffet bare kan have et overforbrug, erkender han.

I en tid hvor man skal skrue indholdet af råprotein i foderet ned til maks. 17 procent, kan man dog sagtens bruge andre proteinkilder.

Niels Bastian peger på, at der måske skal en kombination af fodermidler til at erstatte soja. Hvis man for eksempel går en til en fra soja til raps på et højt proteinniveau, vil man stå med et fosforproblem.

Han foreslår, at man kombinerer raps med noget urea for at holde fosforniveauet nede.

Hvorfor har I tidligere frarådet urea?

- Man kan kun få noget ud af urea, hvis vombakterierne har behov for kvælstoffet fra urea. Det giver ikke mening at tildele urea, hvis rationen allerede dækker koen ind med råprotein. Nu er råprotein-anbefalingen blevet lavere, og prisforholdene har ændret sig, så hvis raps udgør en stor andel af råproteinet i foderet, bør man forsøge, om man kan erstatte noget af rapsen med urea.

Pas på ludet korn

I de sidste mange år er der fodret en del med ludet korn. Med nye krav til foderplanen bør man også skele til, om man overhovedet skal bruge dette, mener Niels Bastian. Omkring 20 procent af stivelsen i ludet korn passerer gennem vommen til tyndtarmen. Mikrobiel proteinsyntese drives af det kulhydrat, der omsættes i vommen, og med ludet korn reduceres kulhydratomsætningen i vommen. Det skal suppleres med AAT for at være i balance igen.

- Vi skal huske at 15 gram/MJ til mælk ikke er en minimumsnorm, men en anbefaling. En anbefaling der ikke er tilpasset dagsprisen på protein eller arealkravet for udbringning af fosfor i husdyrgødning. Der er en række forsøgsresultater, der viser, at vi i mange situationer kan fodre med mindre AAT end anbefalingen uden at miste produktion, forklarer Niels Bastian.

Han understreger, at hvis der er nogen, der oplever, at de får store udsving i mælkeproduktionen, når de går ud af soja, skal de have nogen til at hjælpe sig, siger han.

Niels Bastian peger også på, at køer reagerer på forandringer. Foretages større omlægninger af fodringen skal det ske gradvist, køerne kan malke uden soja, men er ikke nødvendigvis med på brat udfasning.

Faktaboks

Råprotein

  • Råprotein i foderet indgår som et kritisk målepunkt i DMS
  • Alarmgrænsen er 170 gram/kilo TS 
  • Sigt efter et passende indhold af råprotein og undgå et for stort kvælstofoverskud

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.