Advarsel: Lad ikke store mængder dyrt tilskudsfoder æde bundlinjen

Alt for mange køer bliver mætte at næringsstofferne før de fysisk bliver mætte. Det svarer lidt til, når vi mennesker er kommet hen over juledagene og har spist godt af de gode sager, hvorefter lysten og ev-nen til at spise helt så meget falder.

Af Steen Wessel, Kvægbrugskonsulent, KvægrådgivningDanmark 

Igen i år er der på rigtig mange bedrifter lavet supergodt grovfoder i store mængder. Græsset viser man-ge steder en høj foderværdi og et meget fint proteinindhold på trods af, at 1. slæt blev taget lidt sent på året grundet vejret i maj måned. Majsensilagen viser en høj fordøjelighed af plantedelen og generelt et fint stivelseniveau.

Men… bliver grovfoderet udnyttet godt nok på de enkelte ejendomme, til at skabe bundlinje med, nu hvor tilskudsfoderet er steget kraftigt i pris? Det er nok et både og… 

Det er helt sikkert, at der bliver en meget stor spredningen imellem bedrifternes dækningsbidrag pr. års-ko i 2022. Mælkeydelsen pr. ko spiller altid en afgørende faktor, men det er ikke mælkeydelsen, jeg gerne vil slå et slag for. Det er fodersammensætningen og de valg, der træffes i foderplanen, jeg sætter spørgsmålstegn ved. 

Lidt lommeregner gymnastik på tungrace besætninger 

Vi ser bedrifter, som med en ydelse på omkring 12 ton mælk, kan få deres køer til æde 15-16 kg TS grov-foder, som i det tilfælde typisk udgør 60-62 % af det totale tørstofoptaget. Omvendt ses det, at der i an-dre besætninger knap nok opnås en tildeling på 13 kg TS svarende til 51-53 % grovfoder i rationen, vel at mærket på en meget ensartet grovfoderkvalitet. Hvert kg TS i koen har en fyldeværdi. Tilskudsfoders fyldeværdi ligger typisk på 0,22, imens grovfoder varierer fra 0,43-0,55 afhængig af fordøjelighed og tør-stofprocent. Dermed skulle det være ren matematik at udregne hvor meget foder, koen kan optage, når hendes fyldekapacitet eksempelvis er beregnet til 9,10. Men så enkelt er det ikke – for det er jo biologi, vi har med at gøre.  

Min påstand er, at alt for mange køer bliver mætte at næringsstofferne før de fysisk bliver mætte. Det svarer lidt til, når vi mennesker er kommet hen over juledagene og har spist godt af de gode sager, hvor-efter lysten og evnen til at spise helt så meget falder. Køer som fodres på meget høj energistyrke, ligger hele tiden op ad grænsen for, at nærringstofferne trykker foderoptagelsen frem for den fysiske regule-ring. 

Kan det ændres og er der bundlinje i en sådan ændring? 

Med nuværende prisforskel på grovfoder og tilskudsfoder er det oplagt at se på muligheden for at øge andel af grovfoder i rationen. Med et skifte fra 13 til 15 kg TS er der omkring 1,25 kr./kg TS i difference, og der kan således hentes imellem 700 og 900 kr./årsko med en øget grovfodertildeling. Det forudsætter dog, at mælkeydelsen ikke falder, og at sundhed med mere i besætningen ikke påvirkes negativt.  

Det er ingen sag at skrue en ny foderplan sammen med en større grovfoderandel, kunsten er derimod at få den overført til køerne, så de ikke reagerer negativt på den nye fodringsstrategi, der er valgt. Det er velkendt, at foderskifte og ændring af foderstyrke kan have negativ effekt på ydelsen hos køer, der er længere end 150 dage henne i laktationen. Oftest er det over halvdelen af besætningen, derfor er det også meget let at få lavet en ændring, som påvirker mælkeydelsen negativt. 

Mit råd er følgende 

  • Vær lidt kritisk og se mulighederne
  • Tag udgangspunkt i den aktuelle fodring 
  • Sæt et mål for hvad den ønskede grovfoderandel skal øges til 
  • Lav evt. et par delmål
  • Lav en teoretisk ny foderplan med den nye grovfoderandel og mindre tilskudsfoder. 
  • Overgangen til den nye foderplan tages i meget små skridt.
    • Skift max 0,1 kg. TS pr. gang afvent 1 uge
    • Skift igen 0,1 kg. TS og afvent reaktion fra køerne, måske der skal gå 14 dage før næste æn-dring
  • Følg udviklingen tæt igennem foderkontroller.  
  • 0,1 kg tilskudsfoder er typisk = 0,35 kg. ensilage (dog afhængig af eksakt tørstofprocent). 


    
 
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.