Afsløring: Tror du at fedt i kvægfoder er ekstra godt for klimaet?

Fedt i foderet har været i spil som et klimaværktøj, fordi fedtet begrænser køers udledning af metan.

Men nu viser beregninger foretaget af landskonsulent Ole Aaes, Seges, et noget mere komplekst billede.

Det er korrekt, at tilsætning af fedt fra rapsfrø eller palmefedt til foderet isoleret set har en metandæmpende effekt og derfor ifølge beregninger fra Aarhus Universitet er et relativt effektivt klimavirkemiddel.

Dyrkningen skal tælles med

Men før raps- eller palmefedtet havner i fuldfoderet, har det jo en ’forhistorie’ med dyrkning (inklusiv gødskning), transport og forarbejdning. Tælles forhistorien med i en såkaldt livscyklusanalyse, hvilket Ole Aaes har gjort, har fedt fra raps og palmefedt samlet set en markant mindre klimaeffekt.

Reduktionen af udledningen af drivhusgasser falder fra 3,3 procent pr. 10 gram fedtsyrer, når 1,4 procent pr. 10 gram fedtsyrer pr. kg produceret EKM.

Med palmefedt er der tilmed en risiko for at den samlede udledning af drivhusgasser stiger, fordi dyrkningen i værste fald kan fortrænge tropisk regnskov.

Kan gøre ondt værre

Eksemplet her er interessant, fordi det fortæller noget om, hvor kompleks og vanskelig vejen frem mod en klimaneutral fødevareproduktion bliver.

Eksemplet viser også, at handles der på et ufuldstændigt vidensgrundlag, kan klimabelastningen faktisk stige frem for at falde.

Derfor er vi nødt til at være meget præcise og grundige og komplette, når de enkelte klimaværktøjer fremover skal implementeres.

Hel overordnet er der stadig ikke videnskabelig enighed om, hvad der skal tælles med og hvordan det skal tælles med, når fødevarers klimabelastning skal udregnes.

Kamp om gevinsterne

Yderligere kompleksitet opstår, når kompenserende tiltag skal tælles med.

Det bliver jo ikke sådan, at en ko vil være fuldstændig klimaneutral i år 2050.

En ikke uvæsentlig del af landbrugets klimaindsats bliver de kompenserende tiltag, hvor udledningen af drivhusgasser reduceres på andre områder. Jo længere væk fra den enkelte bedrift de kompenserende tiltag sker, desto hårdere vil kampen om at få dem godskrevet formentlig også blive.

Det er halmen til produktion af fjernvarme og biobrændstof et skræmmeeksempel på. Her høster andre sektorer såvel klima-gevinst som klima-goodwill.

Derfor er en meget vigtig del af klimaindsatsen faktisk at begynde med at blive enige om, hvad vi egentlig snakker om, når vi snakker klimaindsats.

Det handler om at bruge de rigtige værktøjer. Men det handler også om troværdighed. Og det handler om anerkendelse for klimaindsatsen.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.