Aktivist til mælkeproducenter: Kritikere skal mødes med forståelse

Landmænd skal blive bedre til at imødekomme kritik og tale til det tavse flertal, mener hollænder, der arbejder på at forbedre landbrugets image.

Det kan godt være, at du har lyst til at rive hovedet af vedkommende og svare tilbage i samme tone, som du blev kritiseret. Men det nytter ingenting. Det vil kun gøre det hele værre.

Sådan lød et råd fra hollandske Eline Vedder-Monaster, som er gift med en hollandsk mælkeproducent og arbejder på at forbedre landbrugets image via alle tænkelige kanaler.

Eline Vedder-Monaster har i flere sammenhænge på live-tv, på de sociale medier og i talrige artikler forklaret, hvordan landbrug drives. Det fortalte hun om som indlægsholder på European Dairy Farmers kongres i Kolding.

Tal til de tavse

Eline Vedder-Monaster har prøvet at blive gjort til grin på landsdækkende hollandsk tv, ligesom hun er blevet mødt med adskillige kritiske spørgsmål til landbruget.

I hendes venneflok er der flere veganere, og hun pointerede, at de langt fra alle er så rabiate som dem, landbruget møder, og medierne skriver om.

»Og når I får kritiske spørgsmål, så tag det roligt, selvom kritikken gør ondt. Du kan formentlig ikke omvænne kritikeren, men du kan påvirke det store tavse flertal, som læser med. Det er dem, som har betydning for dig«, sagde Eline Vedder-Monaster.

Læs mere i næste nummer af Magasinet KVÆG, som udkommer i næste uge.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.