Alle patter passer til en ny type pattekop

EuroTier guldmedalje: Stimulor StressLess tilpasser sig patternes størrelse – er behageligere for koen og giver en mere korrekt malkning.

Takket være det bølgeformede design kan Stimulor StressLess tilpasse sig forskellige pattestørrelser i en malkekvægsbesætning og derved sikre, at køerne malkes konsekvent.

Der er stor forskel på hvor store patter er, og derfor skal de ikke behandles ens. I mange systemer bruges samme størrelse gummipattekopper til alle køer.

På store patter sidder de for tæt og belaster vævet. På små patter sidder de for løst, lukker uønsket luft ind i vakuumsystemet og pattekopperne kan falde af. 

Siliconform Vertribs har på EuroTier vundet en guldmedalje for Stimulor StressLess, der med et bølgeformet design kan tilpasse sig patternes størrelse. Den samme gummipattekop kan altså bruges til alle køer. 

Dommerkomiteen, der har udvalgt Stimulor StressLess som en af fire guldmedaljer på EuroTier – ud af 150 kandidater skriver følgende:

- Det nye, bølgeformede design reagerer på trykforskellen i foret på gummipattekoppen og tillader udvendig luft at strømme ind for at udligne den, hvis det er nødvendigt. Dette forhindrer et for højt hovedvakuum, forsinker pattekoppens opstigning og reducerer vævsstress. På samme måde regulerer eller lukker den bølgeformede struktur igen på det rigtige tidspunkt og holder hovedvakuumet stabilt på et ideelt niveau for at holde koppen fast på yveret. Dette forhindrer uønsket luftindtrængning eller kopperne i at falde af.

Stimulor StressLess får officielt guldmedaljen på EuroTier i Hannover 15.-18. november.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.