Ambitiøse mål for kvæget halter: Troværdighed og 30 øre pr. kg mælk på spil
Ugen På spidsen: Når nytårsraketterne skyder til vejrs næste gang, er L&F Kvægs nuværende strategiperiode slut. Det kniber med at nå de ambitiøse mål, og det kan blive et problem for både indtjening og troværdighed, vurderer ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Ved udgangen af dette år udløber den hidtil mest ambitiøse strategiperiode for Landbrug & Fødevarer Kvæg.

Strategien for 2018-2020 blev til under den nye formand og den tidligere direktør og efter et grundigt gruppearbejde med inddragelse af en lang række landmænd.

I udgangspunktet lykkedes strategien med at opsætte mål, der både gavner indtjeningen og sikrer fortsat ’license to produce’ ved at levere på en række politiske dagsordener.

Ikke alle strategiens ambitiøse mål er beskrevet lige detaljeret, men hvor der er opstillet konkrete mål, er det også forholdsvis let at vurdere, hvordan det går.

Overhalet af virkeligheden

Helt overordnet er der på langt de fleste mål et godt stykke vej endnu. Og nok også et længere stykke vej, end det er realistisk at nå i det sidste og tredje strategiår. På en række punkter er det faktisk gået tilbage eller har stort set ikke flyttet sig.

Enkelte mål er blevet overhalet indenom af virkeligheden, så at sige, bl.a. målet om at opdrætte flere kalve i Danmark.

Omvendt er et mål om mere lempelige vilkår for udehold om vinteren af ammekvæg af hårdføre racer faktisk indfriet.

Men et så stort og vigtigt område som grovfoderet henlægger fortsat i en slags halvmørke. Det skyldes blandt andet, at værktøjerne til at få bedre styr på grovfoderproduktionen fortsat mangler.

Fælles og prioriterede mål

Det sidste peger på en mulig årsag til, at de ambitiøse mål kræver en seriøs slutspurt i 2020. For set fra sidelinjen har det virket, som om forventningsafstemningen og koordineringen mellem primærproducenterne, rådgivningen og det politiske niveau ikke har været helt tydelig og stærk nok.

Det har simpelt hen ikke virket, som om strategien var et fælles og prioriteret mål, som de fornødne midler blev afsat til at indfri gennem en fælles indsats på tværs af sektoren. Måske har målene også været for mange.

Hvis strategien ikke når i mål på de centrale områder tættest på den enkelte bedrifts økonomi og de hotteste emner i den offentlige debat, er det et problem på tre, måske fire felter.

Positiv bundlinje i målene

For det første er strategien også et værktøj i forhold til de politiske krav til erhvervet. Så når der meldes mål ud om f.eks. reduceret kalvedødelighed, kan man ikke fortænke omverdenen i at forvente, at der også leveres på dem. Det handler om troværdighed.

Som nævnt indledningsvis var og er der grund til at rose strategien for at kombinere både økonomiske og politiske mål til en win-win-situation for alle parter. Så det andet store problem er selvfølgelig den fremgang, som især mælkeproducenterne går glip af, hvis målene ikke nås. Med alle strategiens ambitiøse mål indfriet, kunne der formentlig produceres mælk omkring 30 øre billigere pr. kg end i dag.

Ude på bedriften er det naturligvis den enkelte mælkeproducents ansvar at nå målene - men det er rådgivningen og den politiske organisation, der stiller værktøjerne til rådighed og definerer rammerne.

Godt for klimaet

Dertil kommer klimaet som det tredje felt. Mange af de ambitiøse mål i strategien har også en positiv klimaeffekt, som tilmed er ret ligetil at høste. Hvis du synes, at klimaet fyldte meget i 2019, så bare vent. Det bliver helt vildt i 2020 og årene frem.

Det fjerde problem er den interne opbakning i sektoren til fortsat at opstille fælles og ambitiøse målsætninger, som det kræver en reel og prioriteret indsats at nå. Den tværgående enighed opleves allerede mange steder udfordret.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.