Amerikanere vil fremavle fodereffektive køer

I USA arbejder man på at udvikle et indeks for fodereffektivitet.

Brugere af amerikansk kvæggenetik kan i løbet af det kommende år vælge insemineringstyre efter deres fodereffektivitet.

Organisationen CDCB (Council on Dairy Cattle Breeding) samarbejder med amerikanske universiteter, hvor er er opsamlet data om foderforbrug, vægt og produktion blandt 6.200 køer.

Da foder er den største enkeltomkostning ved mælkeproduktion er det økonomisk interessant at vælge genetik med arvelige anlæg for lavt foderforbrug.

I USA er indekset navngivet 'FS Saved Feed', fortæller Poul Bech Sørensen, avlsrådgiver hos Dansk ABS, i en pressemeddelelse. Indekset offentliggøres første gang til april og inkluderes i det totaløkonomiske indeks Net Merit $.

I første omgang beregnes genetisk og genomisk indeks ”FS Feed Saved” for Holstein tyre og køer, mens de øvrige malkeracer følger senere.

Herhjemme er et lignende indeks for fodereffektivitet 'Sparet foder' inkluderet i indekset NTM.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.