Amerikansk plantefars-producent udvider til 50 lande

Voksende efterspørgsel for plantekødsproducenten Beyond Meat til at udvide.

Plantekødsproducenten Beyond Meat udvider til 50 lande verden over. Det skriver netavisen globalmeatnews.com.

Selskabets udvidelse kommer som følge af en fortsat voksende global efterspørgsel på kødfrie farsprodukter.

Beyond Meat vil til sommer blandt andet kunne findes i Tyskland, Canada, Australien, Mexico, Chile, Israel, Sydkorea, Taiwan og Sydafrika.

Siden lanceringen i Los Angeles i 2016 har firmaet ifølge globalmeatnews.com solgt mere end 13 millioner plantebøffer og produktet sælges i dag i næsten 15.000 restauranter og supermarkeder i USA.

”Afspejlet i den hurtige efterspørgselsvækst i USA og i den vedvarende interesse fra internationale markedet, har vi taget skridt til at øge vores produktionskapacitet betydeligt”, forklarer admistrende direktør for Beyond Meat Ethan Brown.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.