Amerikanske malkekøer sætter ny rekord

De 23 største mælkestater i USA satte i juni ny rekord i produceret mælk pr. ko.

1.964 pound mælk, svarende til 891 liter. Så meget producerede hver af de 8,75 mio. malkekøer i de 23 største mælkeproducerende stater i USA i gennemsnit i juni .

Det fremgår af nye tal fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA.

Det nye produktionstal er også ny rekord for juni, siden man i 2003 begyndte at føre en separat statistik for de 23 stater, som repræsenterer ca. 95 procent af USAs mælkeproduktion - og det er en stigning på 23 pound  (10,5 liter) i forhold til samme måned for et år siden.

Den totale produktion for de 23 stater i juni 2018 er opgjort til 17,2 mia. pound (7,8 mia. liter), hvilket er en stigning på 1,3 procent i forhold til for et år siden.

Produktionen i hele USA i 2. kvartal 2018 er opgjort til 55,8 mia. pound mælk (25,3 mia. liter) fra i snit 9,4 mio. malkekøer.

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.