Analyse: Sølle stigning på råmælksværdien

IFE-Institut hæver den estimerede råmælksværdi med blot 0,09 cent.

Markedsanalytikerne hos det tyske IFE Institut har i denne uge kun hævet den gennemsnitlige afregningspris for mælk i EU – den såkaldte ’estimerede råmælksværdi’ – med 0,09 cent til 29,92 cent pr. kg.

Det er ottende uge, at prisen holder sig inden for 29-30 cent pr. kg.

Estimatet er baseret på SMP- og smørpriserne i Tyskland, Holland og Frankrig: Højere tyske og hollandske SMP-priser og en højere hollandsk smørpris udligner et fald i fransk SMP.

Den gennemsnitlige pris for smør er steget med 13 euro til 4,461 euro pr. tont, og den gennemsnitlige SMP-pris er steget med tre euro til 1.730 euro pr. ton.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.