Analytikere: Mælkeprisen er under pres

GDT har nu budt på to prisfald i streg.

Den globale toneangivende mejeribørs, GDT, har nu budt på faldende priser to gange i streg. To analytikere siger til Finans.dk, at priserne er under pres.

»De kommende måneder vil vi formentlig se en fortsat nedadgående tendens på priserne,« vurderer Keld Winther Rasmussen, markedsanalytiker og seniorrådgiver hos fødevarekoncernen Uhrenholt, til Finans.

Han betegner det som lidt overraskende, at prisen på mejerivarer er begyndt at vige, da produktionen af mælk stadig er forholdsvis lav.

Markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom, er enig i, at prisen på mejerivarer og dermed afregningspriserne til landmændene vil være vigende de kommende to kvartaler.

»Men der er kun tale om en korrektion. Efter en årelang krise har mælkeproducenterne i Danmark og mange andre lande så svag økonomi, at tendensen til stigende produktion meget hurtigt bliver brudt, når priserne falder, og driften igen giver underskud,« siger Palle Jakobsen til Finans.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.