Anguskrydsninger slår holstein til opfedning

Den daglige tilvækst er bedre, slagteformen er bedre, checken fra slagteriet er større og færre køer får kælvningsbesvær.

Registreringer fra praksis viser, at krydsningskalve med angus-far klarer sig bedre end renracede holstein-tyrekalve.

Data fra Seges, Husdyrinnovation viser, at anguskrydsningernes nettotilvækst er 20 gram højere pr. dag, og slagteformen er tilsvarende 2-2,5 klasser højere end renracede holstein-tyrekalve.

Dermed er krydsning med kødkvægsracen angus interessant for de mælkeproducenter, som endnu ikke er begyndt at anvende kødkvægssæd på de avlsmæssigt ringeste hundyr.

Lettere kælvninger

For mælkeproducenten har angusracen tilmed den fordel, at de på tværs af kødkvægsracerne sætter færrest spor ved kælvningen.

De lette kælvninger medfører en ko-dødelighed i forbindelse med kælvning, som er én procent lavere end ved anvendelse af andre kødkvægsracer, og angusracen klarer sig svagt bedre end renracede kælvninger for holstein.

Der opnås 1,5 pct. flere levendefødte krydsningskalve sammenlignet med andre kødkvægsracer, og grundet kalvenes større tilvækst opnår mælkeproducenten en bedre afregning, når krydsningskalvene sælges videre.

Deler værdien

Data fra fem slagtekalvebesætninger viser, at angus-krydsninger har en merværdi i opdrætsperioden på omkring 600 kr. for en krydsningstyr og 100 kr. mere for en krydsningskvie i forhold til en holstein-tyr. Oven i denne merværdi, som kommer til udtryk hos slagtekalveproducenten, kommer værdien af færre dødfødte kalve og mindre kodødelighed, som kommer til udtryk hos mælkeproducenten.

Seges har udviklet et afregningsmodul i DMS, som ifølge Seges giver mælke- og slagtekalveproducenter en objektiv og fair afregning. Som udgangspunkt deles merværdien ligeligt mellem parterne. Krydsningskalve, uanset faderens race, vil altid forbedre produktionsøkonomien for slagtekalveproducenten i forhold til renracede holstein-tyrekalve.