Anne-Mettes kalve er blandt de bedste

Omverdenen må vige for Anne-Mettes kalvepasning. For Anne-Mette Iversen Bach Lauritsen er intet i kalvepasningen tilfældigt. Hun holder en stram disciplin på mælkemængde, fodringstidspunkt og kvalitet.

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet KVÆG, februar 2019.

I sommeren 2010 sagde Anne-Mette Iversen til sin mand, at hun ville være den bedste til at passe kalve i Danmark.

Med en dødelighed under to procent og mere end 1.200 gram daglig tilvækst på kalvene i mælkefodringsperioden står hun lige foran målstregen.

De imponerende resultater nås via en discplineret tilgang til kalvepasning, hvor intet er tilfældigt. Procedurer, kvalitet og masser af mælk giver stærke kalve.

Anne-Mette Iversen ejer Askebakkegaard i Nordsjælland sammen med sin mand Jesper. Foruden bedriften arbejder hun hver formiddag som kordegn på kirkekontoret.

Hvis en murer skal bygge et hus, som skal holde i mange år, starter han ikke med at sætte soklen skævt.

Med dette billede vender Anne-Mette Iversen Bach Lauritsen igen og igen tilbage til, hvorfor hun dag efter dag i nu snart otte år har passet kalve med noget nær militær disciplin.

At den årelange indsats virker, kan hun se på dyrene og på papiret: Jersey-kviekalvene vokser 1.262 gram om dagen i løbet af de første otte uger, og Anne-Mette Iversen har kun mistet tre kalve de sidste 12 måneder.

 

 

Varmt vand tager Anne-Mette Iversen direkte fra hanen. Det er hurtigt og nemt. Foto: Torben Worsøe

På klokkeslættet

Et af de centrale punkter i Anne-Mette Iversens kalvepasning er, at intet er tilfældigt eller improviseret.

Hun starter altid i kalvestalden klokken fire om morgenen og klokken 16 om eftermiddagen og er færdig to timer senere.

Tidspunkterne er valgt, fordi der malkes klokken ét og klokken 13, og mælken skal nå at blive pasteuriseret, før hun skal arbejde videre med den.

For mælk er ikke bare mælk. Slet ikke når det skal gives til kalve.

Anne-Mette Iversen kalibrerer mælken med vand eller mælkepulver, så tørstofindholdet altid er 14,5 procent.

Når der er frost i luften, tilsættes der yderligere 20 gram fedt pr. liter færdigblandet mælk for at øge kalvenes energioptag.

Hun starter altid med at give de mindste kalve først, og håndens arbejde med litermålet sidder på rygraden.

Og så kommer vi til noget, som nogen sikkert vil ryste på hovedet over: »Hver onsdag og torsdag eftermiddag går jeg til svømning og spejder med børnene, og så får kalvene kun mælk om morgenen. For ingen kan blande eller give mælken så præcist som jeg. Vi har forsøgt, men de ansatte har ikke den samme præcision. Så de nøjes med at give kalvemúsli, vand og fuldfoder til de store kalve«, fortæller Anne-Mette Iversen.

I løbet af året holder hun 10 fridage - her får kalvene dog mælk morgen og aften af en medhjælper.

»Men jeg er så akkurat og professionel omkring kalvene, at jeg forlader et selskab inden klokken 16, fordi jeg skal hjem til kalvene. Så kommer jeg bare tilbage igen, når jeg er færdig«, smiler Anne-Mette Iversen og tilføjer, at de nære venner har lært, at de sagtens kan invitere på eftermiddagskaffe klokken 13.

 

 

Her følger Anne-Mette Iversen den præcise temperatur på mælken. Termometeret er et vigtigt redskab for Anne-Mette i hverdagen. Foto: Torben Worsøe.


Fed og god råmælk

Råmælken tildeles selvfølgelig også efter faste procedurer. Men da kalvene i sagens natur ikke kun fødes, når Anne-Mette Iversen er i stalden, er opgaven lagt i hænderne på manden og de fire ansatte.

Kalvene får 2,5 til 3 liter råmælk første gang, og BRIX-værdien er i reglen altid på 26 eller derover. Et højt niveau, som afspejler ægtemandens grundige pasning af goldkøerne, bemærker Anne-Mette Iversen.

Når råmælken er givet lægges kalven i en kuvøse med 37 grader for at tørre. Efter tre timer flyttes den til enkeltboks med varmelamper og udstyres med et kalvedækken.

»Ved de efterfølgende to fodringer giver jeg altid mælk med sutteflaske. Der grundlægges meget tillid på dette tidspunkt, og jeg kan se det efterfølgende, når dyrene bliver større«, fortæller Anne-Mette Iversen.

Efter to til tre dage i enkeltboksene flyttes kalvene udenfor i hytter med løbegårde.

Løbegårdene renses for møg, og hytterne strøs med halm tre gange om ugen.

 

 

Komælken hældes op i kalvevognen. I forvejen er vand og mælkepulver kommet i vognen. Alt er HELT rent, når Anne-Mette tager fat på at blande. Om vinteren laver hun mælken lidt varmere, end den skal være hos kalvene, for temperaturen falder hurtigt. Foto: Torben Worsøe


En investering

Allerede efter fjerde levedag kan kalvene drikke ni liter mælk om dagen.

»Hvis bare de har fået god råmælk og får standardiseret mælk hver dag, kan de drikke rigtig meget. Jeg kunne sagtens køre højere op, men ni liter er det økonomiske optimum for os«, mener Anne-Mette Iversen.

Hun vasker mælkeskålene i en industriopvaskemaskine hver morgen efter mælkefodringen og giver frisk foder morgen og aften.

Kalvene får mælk til de er otte uger gamle, og nedtrapningen sker over to uger.

»Det kan lyde omstændigt med de mange procedurer, men for os er hver eneste kviekalv en potentiel malkeko, som har en værdi på 10.000 kroner og som skal holde i mange år. Derfor skal den bedst muligt fra start«, slår Anne-Mette Iversen fast.

 

Industriopvaskeren har Anne-Mette Iversen købt brugt. Den rengør og desinfi cerer på halvandet minut. Det er en enorm hjælp i hverdagen. Foto: Torben Worsøe

3 anbefalinger fra konsulenten

 

1. Systematik 

Først og fremmest handler det om at lægge en linie for, hvordan kalvene skal passes.

Alle på bedriften skal kende retningslinierne, og der skal være en fast praksis med opfølgning. Det er uheldigt at søsætte initiativer i forhold til pasning, som ikke følges op.

Når man holder hinanden op på, at retningslinierne skal følges, stiger chancen for, at det rent faktisk sker i praksis.

 

2. Målinger

Flere og flere mælkeproducenter bruger BRIX-målere til at måle råmælkens værdi og tørstofi ndhold i mælken. Man skal dog huske, at BRIX-målerne skal kalibreres med jævne mellemrum.

Det er ligeledes vigtigt at kalibrere varmeapparatet i mælkevognene, for over tid kan det vise sig, at de ikke opvarmer mælken som ønsket eller forventet.

Det har Anne-Mette Iversen fra Askebakkegaard erfaret, og hun vil fremover få varmeapparatet kalibreret én gang om året.

 

3. Smitteforebyggelse

Det er ikke sjovt at passe syge kalve. Det tager også lang tid. Derfor er det vigtigt at tænke på at minimere smittespredning mellem syge og raske kalve.

Syge kalve har oftest brug for mere tid og hjælp til at drikke mælk, derfor skal de håndteres til sidst.

Hvis man starter med de syge kalve eller skal hjælpe en syg kalv undervejs i mælkefodringen, kan mælken til de resterende kalve hurtigt blive afkølet. Det er uhensigtsmæssigt.

Der er også en betydelig risiko for at overføre sygdom til en rask kalv, hvis man starter med at hjælpe syge kalve.

 

Faldgruber

Kalvepasning tager tid.

Det ved de fleste, som passer kalve, men ofte kan man blive mødt med en forventning om, at kalvepasning kan gøres hurtigt.

Det tager tid at fodre og passe kalve, ligesom det tager tid at malke, blande og fodre.

På et kvægbrug er det de tre største arbejdsopgaver, når man alene ser på arbejdstiden. Derfor er første step at erkende, at det tager tid. Og vær realitisk i forhold til hvor meget tid det tager.

Hygiejne er også et nøgleord i forhold til kalve. Kalvene har ikke den samme modstandskraft overfor sygdomme som større dyr. Derfor er ren mælk og rene staldforhold altafgørende for succes i kalvestalden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.