Ansøgningsfrist for staldmodernisering forlænget en uge

Mange ansøgere har ønsket at få længere tid til at skrive ansøgningen til modernisering af kvægstalde.

NaturErhvervstyrelsen forlænger fristen for indsendelse af ansøgninger på de to ordninger fra tirsdag den 19. maj til tirsdag den 26. maj 2015.

"Det viser sig, at mange interesserede har brug for længere tid til at opfylde kravene til ansøgninger, og vi har modtaget flere ønsker om at forlænge ansøgningsfristen," skriver NaturErhvervstyrelsen på deres hjemmeside.

Modernisering kvæg er en helt ny tilskudsordning, som skal fremme kvægbedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.

Ordningen Gartnere og fjerkræ giver tilskud til reduktion af lugtgener, emission af klimagasser og ammoniak fra fjerkræsproduktion og reduktion af energi-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerisektoren.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.