Antal aflivede jerseykalve kan halveres på fem år

Over 30.000 jerseykalve bliver aflivet om året i danske landbrug, fordi de ikke har nogen nytteværdi, men to metoder er ved at være så udviklede, at de ifølge en forsker kan halvere tallet på fem år.

30.506.

Så mange jersey-tyrekalve blev aflivet i 2014 i de danske landbrug. Og tallet har ligget nogenlunde stabilt på det niveau igennem flere år. Således var tallet 31.384 i 2013 og 30.286 i 2012. Det svarer til at over 80 pct. af de fødte tyrekalve af racen jersey bliver aflivet kort efter fødslen i Danmark.

Men krydsningskalve og køssorteret sæd fører ifølge kvægavlsforeningen Viking Genetics og landbrugets vidensbank, Seges, til, at det antal efter alt at dømme vil faldet til omtrent det halve niveau over de næste fem år. Det skriver Foodculture.dk.

"Det er ikke muligt at fjerne helt, men det er muligt indenfor en overskuelig fremtid at nå ned på 50 pct. af det niveau vi ser i dag," siger Per Spleth, teamleder for slagtekalve i Seges.

EU’s slagtedyrspræmie er ikke nok

Problemet er, at tilvæksten ved jerseykalve er så lav, at det ikke kan betale sig at fede dem op.

EU har i øjeblikket vedtaget en slagtedyrspræmie, som vil sige at landmanden får støtte for hvert slagtedyr han producerer, men den bortfalder i 2019.

"Præmien bærer produktionen oppe økonomisk i dag, men vi skal forberede os på en fremtid uden den. I dag får landmanden 750 kr. pr. slagtedyr svarende til ca. 3 kr. pr. kg kød i slagtevægt. Det niveau skal vi fremover bliver bedre til at opretholde på en anden måde," siger Allan Munch Mortensen.

Hver femte inseminering er kønssorteret i dag

De seneste år har kvægavlsforeningen Viking Genetics udviklet et koncept med kønssorteret sæd, hvor besætningens bedste hundyr bliver insemineret med sæd, der i 90-92 pct. af tilfældende vil give kviekalve.

"Man er allerede nået ret langt. I dag er 20 pct. af den sæd, der bliver brugt til jerseykøer og -kvier, kønssorteret. Det tal var 13 pct. sidste år," siger Peter Larson som er avlskoordinator for jerseyavlsprogrammet i Viking Genetics.

Den anden metode består i, at flere projekter har desuden de senere år set nærmere på såkaldte krydsningskalve, som vil sige, at man krydser jerseyracen med kødkvæg som eksempelvis blåkvæg eller limousine (der er 16 kødkvægsracer i alt, red.), for at få en bedre tilvækst.

Det forløb har Per Spleth, teamleder for slagtekalve i Seges, fulgt tæt.

"De krydsningskalve, vi har arbejdet med, giver stort set samme tilvækst som renracede Holstein tyrekalve (en malkekvægsrace, som fylder omtrent 70 pct. i dansk malkekvægsproduktion, red.). Derfor er krydsningskalvene en udmærket vækstrace og har en god kødfylde på ryggen og lårene. Udfordringen er interessant nok kvierne blandt krydsningskalve, som vokser mindre og ikke udnytter foderet ligeså godt som tyrene. Men det er stadig bedre end de rene jerseykvier," siger Per Spleth til Foodculture.dk.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.