Arla får 6,2 pct. mere mælk

Arla får 6,2 pct. mere mælk om ugen fra deres andelshavere.

Bare kom med jeres mælk, vi skal nok afsætte den.

Sådan lød beskeden fra Arlas topledelse i december sidste år i LandbrugsAvisen. Landmændene har taget opfordringen seriøst og har produceret cirka fem mio. liter mælk ekstra om ugen. Det svarer til 6,2 pct. ekstra mælk om ugen, sammenlignet med de samme uger sidste år. Det skriver Finans.dk.

Arla forventer tilmed, at væksten fortsætter og når op på 8,5 pct. ekstra mælk ugentligt i fjerde kvartal i år. For næste år venter Arla en øget produktion på fem pct., oplyser mejeriet til Finans.dk.

EU's mælkekvoter forsvandt fra maj i år.

"For den enkelte landmand giver det fantastisk god mening at øge produktionen, men for hele sektoren er det økonomisk selvmord. Vi sender nu endnu mere mælk ud på et marked, som i forvejen er præget af overproduktion og voldsomme prisfald. Dermed er vi selv med til at presse priserne endnu længere ned," påpeger Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.