Arla forklædt som julemand: 75 ton mad til de fattige

Hver dag smider fødevaresektoren madvarer ud, og når efterspørgslen påvirkes af eksterne faktorer som vejr og politik. Men der er flere gode grunde til at give det overskydende mad til velgørenhed. Arla har i 2015 doneret 75 tons mejeriprodukter til socialt udsatte gennem fødevareBanken.

Julen er hjerternes fest, men det er også højsæson for madspild. Julen og andre højtider er nemlig en tid, hvor flere fødevarevirksomheder har produkter i overskud som følge af, at forbrugernes efterspørgsel på produkterne er svær at forudse i juledagene.

Oftest stiger efterspørgslen på madvarer markant, men det kan være svært at udregne helt præcist, hvor meget forbrugerne egentlig køber – og derfor kan der nogle gange blive produceret for meget mad.

Det har fået Arla til at samarbejde med fødevareBanken siden 2012.

FødevareBanken er en non profit-organisation, der modtager overskudsmad fra producenter og fordeler det til socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

I løbet af det seneste år har Arla doneret hele 75 tons mejeriprodukter. Det er nemlig blevet lettere for Arla at donere varer til fødevareBanken, som har afdelinger i Aarhus og København. Til sammenligning donerede Arla 60 tons mejeriprodukter i 2014.

Billigere at donere til fødevareBanken end at smide væk

Når man har produceret for meget, kan det være svært at afsætte de overskydende produkter til supermarkederne. Netop fordi forbrugerne ikke efterspørger det. Og det er på trods af, at det er friske produkter, der ikke fejler noget. Men det er dyrt at smide fødevarer ud, fordi det koster penge at destruere produkterne.

Der er derfor både økonomiske og sociale fordele i, at virksomheder donerer overskydende mejeriprodukter til fødevareBanken, så udsatte grupper får glæde af dem:

”Vi forsøger selvfølgelig altid at sælge varen til supermarkederne, inden vi giver mejeriprodukterne til velgørenhed, så landmændene, der ejer Arla, får mest muligt udbytte. Så de produkter, der ender hos fødevareBanken, er produkter, som vi ville smide ud, da de ikke har kunnet sælges,” fortæller Lars Fogh Sørensen, Senior Sales Administrator hos Arla, og fortsætter:

”Vi arbejder hele tiden på at undgå overproduktion ved hjælp af bedre forecast og budgetter samt optimering af vores produktionssetup. For vi vil allerhelst undgå problemet. Men når der sker en overproduktion, er det dejligt, at vi kan glæde andre. De grupper, der får madvarer fra fødevareBanken, har ikke selv ressourcerne til at købe varerne. Så det giver en god mavefornemmelse og varmer lidt i hjertet, at mejeriprodukterne havner et godt sted.”

Salg af sæsonvarer er sværest at beregne

Arla udregner hvor meget, der skal produceres på baggrund af en lang række faktorer, som f.eks. historikken fra de foregående år, sæsoner og højtider. Og som oftest rammer Arla ganske præcist i produktionen, men med så store mængder kan selv promiller lyde af meget.

Men der kan opstå eksterne forhold, der er svære at forudse. Som f.eks. da Rusland sidste år indførte importforbud, der betød, at Arla brændte inde med 15 tons ost med russiske mærkater på. Derudover er salget af sæsonvarer svære at forudse:

”Salget af sæsonvarer er ofte sværest at beregne, fordi de afhænger mere af vind og vejr. Det gælder fx produktionen af koldskål, hvor salget afhænger af, hvor varm sommeren er. Omvendt sælger Arla flere supper, når vejret er koldt. Også flødesalget op til jul er svært at spå om. Overproduktionen sker mest ved mejeriprodukter med kort holdbarhed som yoghurt og mælk, hvorimod overproduktion af ost, der har en lang holdbarhed, er nemmere at afsætte i markedet,” slutter Lars Fogh Sørensen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.