1. januar introducerede FrieslandCampina et tillæg til deres afregningssystem, som honorerer mælkeproducenter, der enten reducerer eller fastholder produktionen på et uændret niveau. Modellen blev indført for at begrænse indvejningen, idet selskabet ikke havde forarbejdningskapacitet til at holde trit med væksten.
60 pct. af leverandørerne tog imod tilbuddet om en bonus på 2 cent pr. kg (ca. 15 øre pr. kg), hvilket indtil videre har betydet 35 mio. kg mindre mælk.
Mejeriet vurderer nu, at forarbejdningskapaciteten er opgraderet, så man atter kan håndtere mere mælk. Indvejningen forventes dog ikke at vokse nævneværdigt i de kommende måneder, skriver Dairy Industry Newsletter.
Kommentarer