Arla-rival skærper krav over for mælkeproducenterne

FrieslandCampina vil kunne tvinge landmænd til at mindske kalvedødelighed og smide landmænd ud af mejeriet, hvis de leverer dårlig mælk.

FrieslandCampina skærper betingelserne for deres mælkeleverandører, skriver Udenlandske mejerinoter med Dairy Industry Newsletter som kilde.

Landmændene vil bl.a. blive forpligtet til at nedbringe kalvedødeligheden, og de kan forvente flere uanmeldte kontrolbesøg.

Mælkeproducenter med en kalvedødelighed på over 20 procent årligt er tvunget ind i et program for at mindske dødeligheden, skriver landbrugsmediet boerderij.nl.

Hvis mejeriet i løbet to år må afvise mælk fra en bedrift tre gange, ønsker FrieslandCampina at kunne ekskludere andelshaveren.

Kriterierne er centrale for en revision af virksomhedens Focus Planet-program. Standarder vedrørende miljø, klima og bæredygtighed bliver strengere, og der er udviklet nye indikatorer for bl.a. udledning af drivhusgasser og ammoniak.

Mejeriet har udviklet fem miljøindikatorer, deres krav fastsættes ud fra:

  • drivhusgasemissioner
  • Hjemmedyrket protein
  • Ammoniakemission
  • Kvælstofbalance i jorden
  • Permanent græsareal

FrieslandCampina vil samtidig dele mere information om andelshaverne med omverdenen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.