Tofu, en proteinholdig fødevare, bliver lavet ved at presse sojamælk, og sælges i store, hvide, bløde blokke, som kan skæres op i mindre skiver. Det er populært i såvel asiatiske supper som vegetarkost hos vesten.
Nu har Arla søgt patent på et produkt, der skal have samme konsistens som tofu, skriver Dairyreporter.com.
Produktet, som Arla beskrev i patentansøgningen i juli 2014, vil blive lavet af mælk og valleprotein. Patentansøgningen er netop blevet offentliggjort, og mejerikoncernen håber, at produktet vil appelere til dem, som normalt spiser tofu.
Arlas alternativ vil indeholde flere aminosyrer, forlyder det ifølge dairyreporter.com.
Opdateret mandag klokken 11:54: Tidligere stod der, at der brugtes hvedeprotein. Det er valleprotein. Det er rettet nu.
Kommentarer