Arla satser på Latinamerika

Arla øjner vækst i omsætningen i hos de tacos-spisende latinamerikanere.

Arla-koncernen øger deres fokus på Mexico og Latinamerika, skriver Berlingske Business.

Verdens syvendestørste mejeri lancerer nye produkter i landet og øger markedsføringsbudgettet.

Arlas regionale salgskontor i Mexico City servicerer også andre lande i Latinamerika. Sidste år omsatte Arla for 520 mio. kr. i regionen. Den ventes at stige med 20 pct. til 630 mio. kr. i 2015.

Hidtil har Arla primært haft fokus på Kina og Sydøstasien, Mellemøsten og Afrika. Men nu er Latinamerika altså også en kernesatsning.

"Mexico er et af de lande, der har størst underskud af mælk. Landet er nødt til at importere omkring 30 procent af den mælk, der er behov for i mejeriindustrien. Vi har næsten tredoblet vores omsætning i Mexico på ét år, og det er kun begyndelsen. Frem til 2018 regner vi med at øge omsætning i hele Latinamerika fra 520 mio. kr. til det dobbelte. Vi tror således på, at der på markederne i Latinamerika kan sælges 4.-5.000 ton ost og Lurpaksmør om året," siger Finn Hansen, Executive Vice President og koncerndirektør i Arla, til avisen.

Hidtil har Arla primært solgt blåskimmelost og hvid ost i Mexico. Men landet bruger stor mængder ost i deres tacos, quesadillas og fajitas - og Arla sælger nu også gouda, havarti og Lurpak. Næste satsning er mælkepulver til børn.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.