Arla taber budkrig om egyptisk mejeri

Arla vil ikke overbyde Lactalis bud på det egyptiske Arab Dairy.

Arla bliver alligevel ikke ejer af det egyptiske mejeri Arab Dairy. Mejeriet med hovedsæde i Viby har opgivet at overbyde Lactalis bud på mejeriet, skriver Børsen i dag, onsdag.

Mejeriet skulle have spillet en nøglerolle i eksporten til Afrika og kunne have lavet blandt andet ost på mælkepulver fra de europæiske andelshavere. Målet er om få år at sælge for seks milliarder kroner årligt.

Arla bød i september på Arab Dairy, men også andre aktører viste sig interesserede i mejeriet. Senest også Lactalis, som i november altså overbød Arla og nu har vundet kampen om mejeriet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.