Arla: Tre årsager til, at mælkepriserne hænger

Selv om mælkeproduktionen falder i 2016, så følger priserne ikke med op. Det er der flere årsager til, mener Arlas råvarechef.

»Et meget vanskeligt miks af omstændigheder«.

Sådan forklarer chef for Arlas handel med råvarer og industrisalg, Thomas Carstensen den situation, der er lige nu, når det gælder verdens mælkepriser.

Selv om verdensproduktionen af mælk falder i 2016 som forventet, så har priserne på ingen måde rettet sig.

Det gav sig i dag udslag i, at Arla Foods sænkede mælkeprisen for februar til 211,8 kr/kg.

Thomas Carstensen kan ikke udtale sig om Arlas egen afregning, men taler derimod generelt om verdensmarkedet.

På verdensmarkedet gør tre ting sig gældende lige nu.

»Inden for Europa ser vi en relativt stor vækst i mælkeproduktionen, især i Irland og Holland. Og vi har især på det sidste noteret os, at der er en væsentlig stigning og udbud af industrielle oste. Det er ost, der historisk set ville være blevet eksporteret ud af Europa. Men da Rusland var hovedmarkedet for det, så går det lidt trægt,« siger han.

Den faldende oliepris gør ondt

Selv om både Australien og New Zealand har lavere produktion end i 2015 - og at der ingen stigning er i USA, så har GDT-auktionerne, der er trendsættende på industrimarkedspriserne på verdensplan, ikke rettet sig.

Det skyldes, at en anden global prisdriver er faldet så markant, som den er det sidste år. Nemlig olien.

»Vores råoliepriser er blevet reduceret med næsten 70 procent inden for det sidste år. Det rammer nogle af de udviklingslande, der begynder at mærke, at deres indkomst fra udlandet er blevet signifikant reduceret. Så der er ikke samme aftræk på mælkebaserede produkter, som vi har set tidligere,« mener råvarechefen.

Tendensen rammer store olielande, som f.eks. flere lande i Mellemøsten, flere steder i det nordlige og vestlige Afrika - men også Rusland, der jo har sat sit grumme aftryk på mælkeprisen de senere år med embargoen mod euroæiske fødevarer.

»Efter halvandet års embargo ville vi normalt være kommet i balance igen, fordi russerne ville have importeret ost fra nogle af de lande, der ikke er omfattet af embargoen, og vi så havde eksporteret til andre lande. Men russerne er også en betydelig olieøkonomi og bliver ramt head-on af det her,« siger Thomas Carstensen.

Han påpeger, at Rusland kun importerer omkring 10 pct. af, hvad de gjorde tidligere. Eftersom landet tidligere importerede 300-400.000 tons ost, så er det noget, der kan mærkes.

Det gyldne - og umulige - spørgsmål

Alle danske mælkeproducenter spørger sig selv og kollegerne, hvornår situationen og priserne vil vende.

Thomas Carstensen har ikke noget svar, der kan sikre nattesøvnen.

»Det er umådelig svært at spå om, for det er uhyre følsomt og opererer på en lille marginal,« siger han og nævner de ovenstående elementer, kinesernes tilbagevenden til mælkepulverhandlen og vejrlig.

»Der skal være mange små tiltag i den rigtige retning til at rykke det her. Rabobank og andre har senest vurderet, at det kan begynde at vende igen i slutningen af 2016, men det er svært at forudsige lige nu det,« konstaterer han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.