Atypisk mælkefeber har drillet efter mineralskift

Af Niels Holger Nordendahl, fortalt til Frederik Thalbitzer

Der sker egentlig ikke så meget lige nu hvor vi går og venter på at kunne køre i marken. Jorden er lidt tung her, så vi kan først køre efter påske.

I stalden går det nogenlunde som det plejer. Vi har dog haft lidt problemer med atypisk mælkefeber siden december. Det har vi ikke haft i mange år, i hvert fald ikke uden, at det hang sammen med noget andet og så meget få tilfælde. Nu rammer det lidt for mange af de allerbedste køer, røde eller krydsninger i midtlaktation, der giver 40-50 kg mælk om dagen.

Vi har mistanke om, at det hænger sammen med mineralerne. Vi er med i et forsøg, som Niels Bastian og Thorben Krüger fra Seges laver, hvor de sammenligner typemineraler med forsøgsmineraler. Vi havde ikke problemer, da vi brugte typemineraler, men nu hvor de får forsøgsmineraler og køerne sådan set får meget mere end nødvendigt for opfyldelse af deres basale behov og med højopløselige mineraler, ser vi atypisk mælkefeber. 

I forsøget kører man en periode med typemineraler, så en periode med forsøgsmineraler og så igen med typemineraler. Problemet med atypisk mælkefeber er så stort for de røde og krydsningskøerne at, vi må ændre fodringen. Jeg har også hørt, det er et problem på andre besætninger, med røde køer.
Der må være et eller andet med stofskiftet i midtlaktationen, som man ikke har styr på endnu.

Nå, men solen skinner og himlen er blå.

Spændende forsøg med grønrug

Vi skal også i gang med nogle forsøg med grønrug som mellemafgrøde mellem to majsafgrøder. Vi har mange efterafgrøder, fordi vi har 2,3 dyreenheder pr. hektar.

Vi såede rug direkte i majsstubben, hvor vi skar den i med skiveskær. Den står godt i år. Sidste år ensilerede vi rugen midt i maj, inden vi såede igen. Rugen var fuld gennemskredet, inden vi høstede og gav cirka 2, ton tørstof pr. hektar og er godt kviefoder. Majsstubbene gav ikke problemer i foderet.

Det er en billig afgrøde, for dels skal vi have en efterafgrøde under alle omstændigheder, dels skal den ikke sprøjtes, kun sås og tromles, og så kan den udnytte kvælstof fra jorden, så det ikke vasker ud, men bliver til udbytte hos mig. 

I år vil vi prøve at så rug mellem rækkerne af en tidlig majssort med en radrenser samtidig med, at man sår efterafgrøder omkring 1. juli. Det betyder, at vi skal finde en sort, der ikke strækker sig, før majsen er høstet. Til gengæld vil den være helt klar til at gro, når majsen kommer væk. 

Det er lidt spændende, hvordan det går. Det kan også blive en spændende fremtid for rug, hvor man måske skal til at se på grønudbytte og ikke kun på kerneudbytte i forædlingslaboratorierne.

Her sår vi gerne lidt sent grundet den tunge jord. Derfor kan rugen nå at blive kviefoder. Hvis man høster den tidligere, kan den være meget sukkerholdig og indgå i rationen til malkekøerne, men så er der selvfølgelig ikke så mange foderenheder i.

Grønrug ved høst. Foto: Seges.

Landbrugsskole i stalden igen

Sidst kunne jeg fortælle om, at landbrugsskolen underviste via kameraer i vores stald. Nu har vi haft elever ude til malkeundervisning og eksamen. De må nemlig gerne have udendørs undervisning og undervisning i stalden er udeundervisning. Det er nu dejligt – især for de unge mennesker – at de ikke skal lære at malke bag en computerskærm.